En international forskergruppe har identificeret et hjernenetværk og en tilhørende elektrisk rytme der ser ud til at drive effekten af dyb hjernestimulation (DBS) hos patienter med Parkinsons sygdom.
Fundet kan på sigt gøre det muligt at indstille behandlingen mere præcist for den enkelte patient.
Studiet er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Brain og er lavet af neurovidenskabsfolk fra universitetshospitalerne i Köln og Düsseldorf, Harvard Medical School og Charité i Berlin.
Den hurtige beta-rytme peger sig ud
Forskerne kombinerede optagelser fra de implanterede DBS-elektroder med magnetoencefalografi (MEG), en teknik der måler hjernens magnetfelter udefra.
Læs også: En fejl i hjernens egne renseceller kobles til både sjælden børnedemens og Alzheimers
De så på 100 hjernehalvdele fra 50 patienter i den primære analyse.
Analysen viste at netværket mellem den subthalamiske kerne dybt i hjernen og områder i pandelappen kommunikerer i det såkaldte høje betabånd på 20 til 35 Hz.
Jo stærkere denne kobling var hos den enkelte patient, jo bedre lindring gav stimulationen af de motoriske symptomer.
“For første gang har vi været i stand til at karakterisere DBS-responsnetværket ved Parkinsons sygdom i både tid og rum samtidig,” udtaler professor Andreas Horn, der har ledet studiet.
Læs også: En enkel afføringsprøve hvert andet år kan sænke risikoen for at dø af tarmkræft markant
Fra generel behandling til personlig indstilling
Dyb hjernestimulation er allerede en veletableret behandling af fremskreden Parkinsons og tilbydes blandt andet på Rigshospitalet. Under indgrebet placeres tynde elektroder i et bestemt område af hjernen og forbindes til en batteridreven stimulator under huden. De elektriske impulser kan dæmpe rystelser, stivhed og langsomme bevægelser.
Udfordringen er at indstillingerne i dag ofte justeres ud fra prøve og forsøg. Det nye studie peger på en biologisk markør der kan gøre indstillingen mere målrettet.
“Disse resultater tyder på at en bestemt hjernerytme fungerer som en kommunikationskanal mellem den subthalamiske kerne og hjernebarken og kan være med til at formidle de terapeutiske effekter af dyb hjernestimulation,” siger førsteforfatter Bahne Bahners fra universitetshospitalet i Düsseldorf.
Hvad det betyder for patienterne
Ifølge Parkinsonforeningen lever omkring 12.000 danskere med Parkinsons sygdom, og cirka 1.500 får diagnosen hvert år. Sygdommen er en af de hurtigst voksende neurologiske lidelser, og en del af patienterne når et stadie hvor medicin ikke længere er nok.
Læs også: Galdesten giver sjældent advarsler: de 6 tegn du bør kende alligevel
Det nye fund ændrer ikke behandlingen i klinikken i dag. Men det giver forskere og læger et konkret aftryk at gå efter når fremtidens stimulatorer skal indstilles eller udvikles.
Flere producenter arbejder allerede på systemer der løbende kan aflæse hjernens signaler og justere sig selv i takt med patientens tilstand.
Studiet er en tidlig grundforskningsopdagelse, og der er stadig lang vej fra fund til daglig praksis.
Det er også vigtigt at understrege at kun et mindretal af Parkinson-patienter er kandidater til DBS. Har du eller en pårørende Parkinsons sygdom og overvejer nye behandlingsmuligheder, bør du tale med din neurolog om hvad der er relevant i netop dit forløb.
Læs også: Hvad er et normalt kolesteroltal i din alder? Normtallene og risikogrænsen
Læs også: Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.