Er du en af dem der først finder energien efter mørkets frembrud?
En voksende mængde forskning kobler den såkaldte aftenkronotype til målbare markører for dårligere hjertesundhed.
Fundene beviser ikke at det at være aftenmenneske i sig selv gør dig syg, men mønsteret er tydeligt nok til at søvnforskere nu taler om kronotypen som en risikofaktor der bør indgå i forebyggelse.
Et svensk studie fra pilotkohorten i SCAPIS-projektet fulgte 812 midaldrende deltagere og målte deres døgnaktivitet med accelerometre på hoften. Deltagerne med den mest udprægede aftenkronotype var stillesiddende i godt 55 procent af den tid sensoren målte. De mest udprægede morgenmennesker lå omkring 50 procent.
Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne
Aftentyperne havde samtidig højere anslået ti-års risiko for hjertekarsygdom målt med SCORE2-modellen, i gennemsnit 6,0 procent mod 4,8 procent hos morgentyperne. Forskerne konkluderede at kronotypen bør indgå i livsstilsvejledning som en potentielt modificerbar risikofaktor.
Det ligger delvist i generne
Kronotype er ikke bare et spørgsmål om vaner. Ifølge søvnspecialister på Cleveland Clinic er 40 til 50 procent af kronotypen genetisk bestemt, mens resten formes af alder, lyseksponering og daglig rytme. En genom-vid analyse af næsten 700.000 personer identificerede 351 genetiske områder der påvirker om vi er morgen- eller aftenmennesker.
Problemet opstår når din biologi ikke matcher din kalender. Arbejde, skole og familielivet tvinger de fleste aftenmennesker op flere timer før deres indre ur er klar. Fænomenet kaldes cirkadisk fejljustering, altså at kroppens indre døgn er ude af trit med den ydre døgnrytme.
Livsstilen trækker en del af regningen
Et nyt observationsstudie og Mendelsk randomisering baseret på 317.730 deltagere i UK Biobank, offentliggjort som preprint i januar 2026, fandt at morgenkronotype var forbundet med bedre samlet hjertesundhed målt på Life’s Essential 8-scoren. Den stærkeste kobling gik gennem kostkvalitet, fysisk aktivitet og nikotineksponering, ikke direkte gennem blodtryk eller kolesterol.
Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej
Et andet forskerhold fra Leiden præsenterede på den europæiske diabeteskongres i september 2024 et studie af 4.999 hollændere. Her havde sene kronotyper 55 procent højere risiko for at udvikle type 2-diabetes over seks års opfølgning, også når der blev justeret for kost, alkohol, motion og rygning.
Sådan kan du trække rytmen tidligere
Du kan ikke tale dit indre ur om at du er lærke. Men søvnspecialisterne peger på nogle greb der kan flytte rytmen en anelse:
- Morgenlys, gerne dagslys, i den første time efter du er stået op signalerer til hjernen at det er dag.
- Dæmp lys og skærme om aftenen, især i de sidste par timer inden sengetid.
- Faste sengetider og vågnetider, også i weekenden, programmerer hjernens søvnrytme.
- Ryk måltider og træning tidligere efterhånden som sengetiden flyttes.
Strategierne fører dog typisk kun til beskedne ændringer, og en udpræget aftentype bliver ikke pludselig morgenmenneske. Har du symptomer på hjertekarsygdom, søvnproblemer eller vedvarende træthed, hører det hjemme hos egen læge. Kronotypen er én brik, ikke hele billedet.
Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.