Dit smartwatch viser to søjler efter en normal nats søvn, men de dækker over vidt forskellige processer. Dyb søvn er kroppens reparationstid. Muskler heles, immunforsvaret styrkes og hjernen skyller affaldsstoffer ud.
REM-søvn er hjernens tid. Følelser bearbejdes, minder gemmes, og hjernen laver de kreative forbindelser, du ikke ville turde lave i vågen tilstand.
For en voksen der sover de anbefalede syv til ni timer, udgør dyb søvn typisk mellem 13 og 25 procent af natten. Det svarer til cirka en til to timer. REM-søvn står for 20-25 procent, altså 90 minutter til to timer. Resten af natten går i lettere søvn.
Kroppen skifter mellem stadierne i cyklusser på cirka 90 minutter. Dyb søvn dominerer tidligt på natten, mens REM-perioderne bliver længere hen mod morgen.
Læs også: Lægger du dig ned efter midnat? Det kan øge din risiko for hjertesygdom med 25 procent
Hvad kroppen laver i dyb søvn
Dyb søvn kaldes også slow-wave sleep efter de langsomme deltabølger hjernen udsender. I stadiet frigiver kroppen væksthormon der reparerer væv, bygger muskler og genopbygger cellulær energi, oplyser Texas Health Resources. Immunforsvaret styrkes i samme fase.
Det er også her hjernens glymfatiske system arbejder hårdest. Systemet blev opdaget i 2012 og skyller affaldsstoffer ud af hjernen, blandt andet beta-amyloid som ophobes ved Alzheimers sygdom. Søvnforstyrrelser er koblet til øget risiko for Alzheimers, oplyser Universitetet i Helsinki.
Kort sagt bruger kroppen natten på at holde hjernen ren. Psychology Today går så langt som at kalde dyb søvn den mest essentielle søvntype, fordi risikoen for stort set alle sygdomme stiger uden den.
Hvad REM-søvn gør ved sindet
REM står for rapid eye movement. Øjnene bevæger sig hurtigt bag lukkede låg, hjerneaktiviteten ligner den vågne tilstand, og de fleste levende drømme foregår her. Musklerne er samtidig midlertidigt lammet. Det forhindrer dig i at agere drømmene ud, oplyser National Sleep Foundation.
Læs også: Din daglige motion kan hjælpe din hjerne med at rense sig selv om natten
Funktionelt handler REM om hukommelse og følelser. Stadiet spiller en væsentlig rolle i at konsolidere ny information og understøtter humørregulering. Uden tilstrækkelig REM lider både hjernefunktion og cellulær reparation, skriver National Sleep Foundation.
Når mangel bider ind
At afkorte søvnen med bare 30 til 60 minutter kan have en uforholdsmæssig stor effekt på humør, fokus og mental skarphed dagen efter. Falder du under 10 procent dyb søvn af nattens samlede tid, vil du typisk føle dig uudhvilet om morgenen.
Længerevarende dybsøvnsmangel er koblet til øget risiko for hjertekarsygdom og stofskifteproblemer, mens kronisk REM-mangel forbindes med forværret humør. Har du vedvarende symptomer på søvnforstyrrelser, hører det hjemme hos egen læge.
Sådan giver du de to stadier bedre plads
Alkohol er et af de mest håndgribelige indgreb du selv styrer. Et samlet overblik udgivet af NIH viser, at alkohol nedsætter REM-søvnens varighed, særligt i anden halvdel af natten. Selv moderate doser rammer stadiet konsekvent, og et glas rødvin om aftenen kan mærkes på REM-søvn og restitution.
Læs også: Bare 11 minutters mere søvn dagligt kan sænke din risiko for hjerteinfarkt og slagtilfælde
Regelmæssighed er det andet håndtag. Ensartet sengetid og opvågningstid støtter kroppens naturlige søvncyklus. Og REM-perioderne bliver længere sent på natten, skriver NIH’s NHLBI, så en afkortet nat rammer især dette stadie.
Kort sagt er dyb søvn og REM ikke to konkurrerende tal på dit smartwatch. De er to forskellige jobs kroppen udfører hver nat, og de får bedst plads når du giver natten den ro den kræver.
Læs også: Sover du under 6 timer? Din daglige motion kan ikke fuldt ud beskytte dit hjerte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.