Sidder du foroverbøjet på arbejdet? Her er løsningen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Langvarigt stillesiddende arbejde uden tilstrækkelig bevægelse udgør en velkendt sundhedsrisiko i hverdagen.

Stillesiddende adfærd er i forskningen forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og andre kroniske tilstande, skriver Parade.

Samtidig kan mange timer foran en skærm påvirke kroppens kropsholdning uhensigtsmæssigt.

Tilstanden omtales populært som en forbøjet eller sammensunken kropsholdning.

Mange oplever at skuldrene ruller fremad, mens hovedet skubbes foran kroppen.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Årsager til forringet kropsholdning

Ergoterapeuter og fysioterapeuter peger på flere faktorer som årsag til denne udvikling.

Uhensigtsmæssige indstillinger af skrivebord, stol og skærmhøjde øger belastningen på nakke og ryg.

En for lav skærm eller en stol uden tilstrækkelig lændestøtte fører ofte til en uhensigtsmæssig siddestilling.

Langvarige statiske stillinger uden pauser kan desuden svække muskulaturen i ryggen og nakken over tid.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Når ryggens og nakkens dybe muskler svækkes, søger kroppen automatisk mod en mere sammensunken position.

Gentagne bevægelser med kig ned i telefoner og bærbare computere forstærker denne belastning.

Konsekvenser for helbredet

Over tid kan en uhensigtsmæssig kropsholdning medføre mere end blot forbigående ubehag.

Kortsigtet oplever mange spændingshovedpine samt stivhed i nakke og skuldre.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

De sammensunkne stillinger kan også begrænse brystkassens bevægelse og påvirke vejrtrækningen.

Langsigtet kan tilstanden føre til vedvarende ubalancer i muskulaturen og slid på halshvirvlerne.

Fysioterapeuter fremhæver at kropsholdning ikke kan korrigeres alene ved at tvinge ryggen ret.

Effektiv forebyggelse kræver i stedet en kombination af styrkende øvelser og hyppige bevægelsespauser.

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Øvelser og ergonomisk tilpasning

Målrettede øvelser kan bidrage til at styrke muskulaturen mellem skulderbladene og i nakken.

Strækøvelser for brystkassen og styrkeøvelser for øvre ryg hjælper med at genoprette en neutral kropsholdning.

En ergonomisk korrekte arbejdsstation bør indstilles så skærmen flugter med øjenhøjden.

Stolens højde skal placere underarmene parallelt med skrivebordet med fødderne fladt på gulvet.

Læs også: Hjernestof som forskere afskrev som harmløst kan være skjult medskyldig i Alzheimers

Regelmæssige afbrydelser i det stillesiddende arbejde forbliver dog det vigtigste redskab til at skåne kroppen.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.