Et stort amerikansk forsøg har for første gang vist, at fire konkrete livsstilsændringer kan give målbart bedre kognitiv funktion hos ældre, der er i risiko for demens.
Både en stram, struktureret udgave og en løsere udgave af programmet forbedrede deltagernes hjernefunktion over to år, men den strukturerede version gav den største effekt.
Det viser US POINTER-studiet, et randomiseret kontrolleret forsøg med 2.111 deltagere mellem 60 og 79 år, som blev offentliggjort i JAMA i juli 2025.
Deltagerne blev fulgt på fem amerikanske forskningscentre i to år, og 89 procent gennemførte begge slutmålinger.
Læs også: Simpel test af dine ben kan reducere risikoen for tidlig død
Alle havde risikofaktorer for kognitiv tilbagegang, men var ikke demente ved forsøgets start.
De fire komponenter i programmet
Den strukturerede gruppe fulgte et fastlagt program med fire hovedelementer.
Fysisk aktivitet bestod af konditionstræning fire dage om ugen, styrketræning to dage om ugen og bevægelighedstræning to dage om ugen.
Kosten fulgte MIND-kosten, som er en kombination af middelhavskost og DASH-kosten med fokus på grøntsager, bær, fuldkorn, bønner, nødder og fisk.
Læs også: Disse fire tilstande koster os flest raske leveår, og to kan aktivt forebygges
Den tredje komponent var kognitiv og social stimulation gennem webbaseret hjernetræning tre gange om ugen samt 38 gruppemøder over to år.
Den fjerde komponent var halvårlig overvågning af hjerte-kar-sundhed, herunder blodtryk, kolesterol og langtidsblodsukker.
Den “løse” gruppe fik samme mål, men valgte selv tempo og metode, mødtes seks gange og fik et årligt helbredstjek hos deres egen læge.
Gruppen med den største gevinst
Begge grupper forbedrede deres globale kognitive funktion målt på hukommelse, forarbejdningshastighed og udøvende funktion.
Læs også: Kombinerer du søvn, kost og motion rigtigt, kan du vinde op til 9 raske år
Studiets ledende forfatter, Laura D. Baker, professor i gerontologi og geriatri på Wake Forest University School of Medicine, siger i Alzheimer’s Associations pressemeddelelse, at “muligheden for at forbedre kognition med færre ressourcer og lavere deltagerbyrde er tankevækkende”.
Med andre ord: selv den løsere tilgang gav en reel gevinst.
Det betyder at ældre med arvelig demensrisiko ifølge dette forsøg kan hente den samme gevinst af livsstilsindsatsen som alle andre.
Har man symptomer på hukommelsesbesvær eller er i tvivl om sin egen risikoprofil, bør man tale med sin egen læge inden opstart af et nyt trænings- eller kostprogram.
Læs også: Det finske saunaritual der kan halvere din risiko for at dø af hjertesygdom
Læs også: Sådan du tænker om at blive ældre kan afgøre hvor rask du forbliver efter 65
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.