Hvert ekstra time du sidder ned kan hæve din risiko for at dø af kræft med 10 procent

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

For hver ekstra time du sidder ubrudt i løbet af dagen, stiger risikoen for at dø af kræft med omkring 9 procent. Det viser et nyt studie i PLOS Medicine offentliggjort den 2. juli 2026.

Forskere fra University of Glasgow fulgte 91.292 deltagere fra det britiske UK Biobank-register i omtrent 12 år. Deltagerne bar accelerometre, små bevægelsessensorer på håndleddet, i en uge så forskerne kunne aflæse hvor længe hver enkelt sad ad gangen uden pause.

Det er de lange, uafbrudte perioder der tæller

Studiet skelner mellem samlet siddetid og uafbrudt siddetid. Forskerne definerede en uafbrudt siddeperiode som en episode på mindst 30 minutter hvor personen brugte mindst 90 procent af tiden siddende eller liggende.

Netop det mønster viste sig at være det mest belastende. Kortere siddeperioder brudt op af bevægelse hang derimod sammen med lavere risiko for kræftdød i samme analyse.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Bevægelse kan sænke risikoen mærkbart

Forskerne beregnede også hvad der ville ske hvis en del af den uafbrudte siddetid blev udskiftet med aktivitet. Én times let aktivitet dagligt, for eksempel gang eller husligt arbejde, i stedet for uafbrudt siddetid blev forbundet med 12 procent lavere risiko for at dø af kræft.

30 minutters moderat aktivitet gav en 8 procent lavere risiko. Kraftig aktivitet var mest effektiv per minut. Bare fem minutter dagligt, for eksempel løb eller basketball, blev forbundet med cirka 11 procent lavere risiko for kræftformer knyttet til type 2-diabetes.

Sammenhæng, ikke bevis

Studiet er et observationsstudie. Det betyder at forskerne kan påvise en statistisk sammenhæng mellem uafbrudt siddetid og kræftdød, men de kan ikke bevise at det ene direkte forårsager det andet. Andre faktorer, som ryge- og kostvaner, kan spille ind selvom forskerne har justeret for de vigtigste af dem.

Ifølge førsteforfatter Ziyi Zhou og seniorforsker Frederick Ho fra School of Health and Wellbeing ved University of Glasgow handler det ikke kun om hvor mange timer du sidder på en dag, men også om hvor længe du sidder ad gangen.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Sådan kan du bryde mønsteret

En tommelfingerregel fra studiet er at bryde en siddeperiode efter cirka hver halve time. Det behøver ikke være meget. Et kort ærinde til vandhanen, en tur op ad trapperne eller ti minutters gåtur før et møde tæller alt sammen.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.