Millioner af danskere drikker dagligt light-sodavand, sødet kaffe og sukkerfrit slik i troen på at det er bedre for kroppen end sukker. Men når det gælder tarmen, er billedet mere sammensat, viser to fagfællebedømte oversigtsstudier fra 2025. Kunstige sødestoffer virker vidt forskelligt på tarmens mikrobielle balance – og forskellen mellem de syntetiske og de plantebaserede alternativer er markant.
Et omfattende oversigtsstudie publiceret i tidsskriftet Diseases i april 2025 gennemgik den samlede forskning i kunstige sødestoffer og tarmens mikrobiom – altså den samling af bakterier, der lever i tarmen og har betydning for fordøjelse, immunforsvar og stofskifte.
Forfatterne, en international gruppe forskere ledet af Helal F. Hetta ved University of Tabuk, kalder kunstige sødestoffer for et “tveægget sværd”. På den ene side giver de færre kalorier end sukker; på den anden side tyder voksende evidens på at de kan forstyrre balancen i tarmen.
Sådan påvirker de syntetiske sødestoffer tarmen
Oversigtsstudiet gennemgår de mest brugte syntetiske sødestoffer: sucralose, aspartam, saccharin og acesulfam K. Fælles for dem er at der er set forskydninger i tarmfloraen – både i dyreforsøg og hos mennesker.
Læs også: B6-vitamin dæmpede deprimeredes symptomer i nyt forsøg: Men dosen er ikke én du må tage selv
Sucralose, som blandt andet findes i mange light-produkter, har i forsøg reduceret gavnlige mælkesyrebakterier og fremmet vækst af blandt andet E. coli. Saccharin er i mindre menneskeforsøg blevet forbundet med nedsat glukosetolerance – kroppens evne til at håndtere sukker – hos nogle af deltagerne. Aspartam har givet blandede resultater, og virkningerne varierer meget fra person til person.
Forfatterne understreger dog at billedet ikke er entydigt. Effekten afhænger af dosis, brugsvarighed, den enkeltes tarmflora og af, om studiet er lavet på mus eller mennesker. Menneskestudier finder som regel mildere effekter end dyreforsøg.
Naturlige alternativer skiller sig ud
Et andet fagfællebedømt studie i tidsskriftet Frontiers in Microbiology, publiceret i maj 2025, sammenlignede fem sødestoffer direkte i et laboratorieforsøg med tarmbakterier. Her klarede de plantebaserede alternativer sig markant bedre end de syntetiske.
Sucralose gav den største og mest signifikante reduktion i mikrobiel diversitet – altså antallet og fordelingen af forskellige bakterier i tarmen. Til sammenligning var rebaudiosid A, det søde stof fra stevia-planten, og sukkeralkoholen xylitol langt mindre forstyrrende. Begge fremmede endda bakteriefamilier, der producerer kortkædede fedtsyrer, som spiller en vigtig rolle for tarmslimhinden og for kroppens stofskifte.
Læs også: Kost rig på rødt kød og fastfood koblet til 23 procent højere risiko for lungekræft
Studiet er dog et in vitro-forsøg, det vil sige udført i en bioreaktor med tarmbakterier uden for kroppen. Det giver et præcist billede af den direkte påvirkning på bakterierne, men kan ikke uden videre overføres til, hvordan sødestofferne virker i en levende krop over tid.
Hvad ved vi – og hvad mangler stadig svar?
Både oversigtsstudiet og WHO’s egen gennemgang peger på at kunstige sødestoffer ikke er den lette udvej, mange tror. Verdenssundhedsorganisationen frarådede i maj 2023 at bruge sødestoffer som vægttabsstrategi.
Den systematiske gennemgang bag anbefalingen viste ingen langsigtet effekt på kropsfedt hos hverken voksne eller børn – og pegede på mulig øget risiko for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom ved langvarigt brug. WHO betegner dog selv anbefalingen som “betinget”, fordi den bagvedliggende evidens har begrænsninger. En tidligere dansk gennemgang af den samme forskning har også peget på mulige stofskifte-effekter.
Samtidig er alle sødestoffer i danske fødevarer godkendt af EU efter en sikkerhedsvurdering hos EFSA, det europæiske fødevaresikkerhedsagentur. Fødevarestyrelsen oplyser at et sødestof kun må bruges hvis det er vurderet sikkert. De godkendte mængder ligger under de niveauer hvor der er set skadelige effekter.
Læs også: Sådan kan chia frø påvirke dit blodtryk og kolesterol, hvis du spiser dem dagligt
For den enkelte forbruger er der endnu ikke evidens til at pege på ét bestemt sødestof som klart sikrest for tarmen på lang sigt. Men de nyere sammenligninger tyder på, at stevia og xylitol i mindre mængder påvirker tarmfloraen mindre end de syntetiske alternativer. Har du tarmproblemer eller symptomer du er i tvivl om, bør du tale med din egen læge.
Læs også: Dit hår kan afsløre, om du mangler jern, protein eller B-vitaminer
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.