Ændringer i tarmens bakterier kan optræde år før de første Alzheimer-symptomer viser sig. Det er hovedbudskabet i en ny oversigt fra australske forskere, publiceret i august 2026 i tidsskriftet Nutrients.
Forfatterne har gennemgået den eksisterende forskning i det såkaldte prækliniske stadie af Alzheimer. Det er den periode, hvor amyloid begynder at hobe sig op i hjernen, mens personen stadig fungerer normalt kognitivt. Amyloid er det protein der samler sig i de typiske plakker ved sygdommen.
Bakterier der forsvinder først
Oversigten beskriver et gennemgående mønster i litteraturen. Der ses færre bakterier af slægterne Eubacterium, Roseburia og Faecalibacterium, som alle producerer såkaldte kortkædede fedtsyrer. Samtidig rapporterer nogle studier flere Escherichia/Shigella og andre Proteobakterier, som er koblet til inflammatoriske signaler, forstyrret stofskifte og oxidativt stress.
Kortkædede fedtsyrer (forkortet SCFA) dannes af tarmbakterier når de nedbryder fibre fra kosten. De påvirker immuncellernes signaler, tarmvæggens tæthed og hjernens betændelsesniveau. Falder produktionen, kan det bidrage til den lavgradige inflammation som ifølge forskningen spiller en rolle i Alzheimers.
Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år
Flere uafhængige studier peger samme vej
Den australske oversigt står ikke alene. Et amerikansk studie publiceret i 2023 i Science Translational Medicine viste at tarmbakteriernes sammensætning kan bruges som indikator på præklinisk Alzheimer hos kognitivt raske ældre, og forskellene korrelerede med amyloid og tau i hjernen.
Et koreansk studie med 78 kognitivt normale ældre fandt tilsvarende at bestemte bakterieslægter var mere hyppige hos deltagerne med amyloid i hjernen, heriblandt Megamonas og Serratia.
Billedet passer med tidligere dyreforsøg hvor Alzheimer-lignende hjerneændringer blev overført til raske dyr via tarmbakterier fra syge donorer.
Kost der understøtter tarmen
Forfatterne peger på at kosten spiller en central rolle for tarmens bakteriesammensætning. Mønstre som Middelhavsdiæten, DASH-kosten og den såkaldte MIND-kost er koblet til langsommere ophobning af Alzheimer-relaterede forandringer i hjernen.
Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner
De tre kostmønstre har det til fælles at de bygger på grøntsager, frugt, fuldkorn, fisk og bælgfrugter, og at de begrænser rødt og forarbejdet kød, tilsat sukker og mættet fedt. Netop fiber fra planteføde er råmaterialet tarmbakterierne bruger til at producere kortkædede fedtsyrer.
Endnu ingen test hos lægen
Der findes endnu ikke en tarmflora-test der kan forudsige Alzheimers hos den enkelte. Forfatterne bag den nye oversigt efterlyser flere langvarige studier, hvor man følger kognitivt raske personer over tid og kobler deres tarmflora til amyloid-status i hjernen.
I mellemtiden arbejder andre forskere med blodprøver til tidlig påvisning af Alzheimers. Har man selv bekymring om hukommelsestab, bør man tage det op med sin egen læge.
Læs også: Mænd rammes langt oftere af kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.