Et randomiseret kontrolleret forsøg fra University of Michigan Medical School med 65 patienter med irritabel tyktarm med diarré (IBS-D) viste, at sammensætningen af tarmens bakterier inden behandlingsstart kunne forudsige, om patienten fik bedst effekt af antibiotikummet rifaximin eller af en low-FODMAP-diæt.
Studiet er offentliggjort i april 2026 i tidsskriftet Clinical Gastroenterology and Hepatology.
Deltagerne blev tilfældigt fordelt til enten en 14-dages kur med rifaximin eller vejledning i low-FODMAP-diæt, som er en kost fattig på let-fermenterbare kulhydrater.
Efter fem uger havde begge grupper i gennemsnit fået lige stor og betydelig lindring af mavesmerter og oppustethed.
Læs også: Ny forskning: En særlig type omega-3 kan øge overlevelsen ved kræft
Under gennemsnittet gemte sig dog et mønster. Hvem der responderede, afhang af tarmens bakteriesammensætning ved forsøgets start.
To bakteriemønstre, to veje til lindring
Patienterne, der responderede på low-FODMAP-diæten, havde ved udgangspunktet færre af de bakterier, der lever af at fermentere sukkerstoffer.
Undervejs i forsøget så forskerne, at diversiteten i deres tarmflora voksede.
Patienterne, der responderede på rifaximin, havde en anden profil.
Læs også: Drikker du alkohol hver dag? Ny forskning viser, hvad det kan betyde for din risiko for at dø
Deres tarmflora var rig på bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer og omdanner galdesyrer.
Det er en type samfund, som forskerne beskriver som mere modstandsdygtigt over for antibiotika.
En tredje gruppe reagerede slet ikke på nogen af behandlingerne. Deres tarme var domineret af bakterier, der nedbryder protein.
Allen Lee, adjunkt i intern medicin ved University of Michigan Medical School og førsteforfatter til studiet, kalder netop dette forsøgets vigtigste fund.
Læs også: Stress kan forværre leddegigt: Nu har forskere fundet en mulig forklaring
Forskelle i tarmens bakterieflora kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter, der responderer på hvilke behandlinger, fremhæver han i en pressemeddelelse fra universitetet.
Hvorfor det betyder noget i klinikken
IBS rammer cirka 16 procent af voksne danskere ifølge Regionshospitalet Silkeborg.
Behandlingen har længe været en øvelse i forsøg og fejl, hvor patienterne prøver den ene tilgang efter den anden indtil noget virker.
Ifølge Allen Lee cykler patienterne i dag typisk gennem den ene behandling efter den anden, indtil de rammer noget der virker.
Læs også: Ny behandling kan stoppe huller i børns tænder uden brug af bor
Både low-FODMAP-kost og rifaximin har effekt hos under halvdelen af patienterne med IBS-D.
Kan en tarmfloratest på forhånd pege på den rigtige vej for den enkelte, sparer man både tid, symptomer og bivirkninger.
Læs også: Ny behandling mod forhøjet blodtryk testes: Det hele starter i øret
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.