AI kan være en effektiv hjælp i hverdagen, men det er ikke ligegyldigt, hvordan teknologien bliver brugt. Forskning omtalt af Men’s Fitness peger på forskelle mellem aktiv brug af AI og situationer, hvor teknologien overtager en stor del af den mentale eller sociale indsats.
Måden du bruger AI på kan være afgørende
Det ser ikke ud til, at mængden af AI brug alene fortæller hele historien. Ifølge artiklen er det især vigtigt, hvilken rolle teknologien får. Der er forskel på at bruge AI som støtte til eget arbejde og på at lade den erstatte ens egen tænkning eller kontakt med andre mennesker.
Din egen indsats bør komme først
Resultaterne fra et MIT studie peger på en fordel ved selv at arbejde med en opgave, før AI bliver inddraget. Deltagere, der begyndte med deres egen tænkning og først senere brugte AI, havde bedre hukommelse og viste stærkere aktivitet i hjernen.
Forskere målte hjernen under skriveopgaver
MIT Media Lab undersøgte 54 studerende i alderen 18 til 39 år fra fem universiteter i Boston området. Over fire måneder skrev deltagerne essays på 20 minutter, mens forskerne registrerede deres hjerneaktivitet ved hjælp af EEG udstyr med 32 elektroder.
Læs også: På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark
Hjernen reagerede forskelligt på hjælpemidlerne
Deltagerne arbejdede på tre forskellige måder. Nogle måtte bruge ChatGPT, andre havde adgang til en søgemaskine, og en tredje gruppe skulle klare skrivearbejdet ved egen hjælp. Målingerne viste tydelige forskelle mellem grupperne.
Uden digitale hjælpemidler var forbindelserne stærkest
Den mest omfattende aktivitet mellem forskellige områder i hjernen blev registreret hos deltagerne, der skrev selv. Gruppen med adgang til en søgemaskine placerede sig mellem yderpunkterne, mens ChatGPT gruppen havde de svageste målte forbindelser.
Hukommelsen skilte AI gruppen ud
Efter den første opgave kunne 83 procent af deltagerne i AI gruppen ikke gengive et citat fra det essay, de netop havde skrevet. Ingen i gruppen kunne levere et korrekt citat. Selv efter den tredje session havde en tredjedel fortsat problemer med at citere deres tekst præcist.
Mental uddelegering kan sætte spor
Forskerne brugte betegnelsen kognitiv gæld om den effekt, de observerede over tid. Resultaterne rejser dermed spørgsmålet om, hvad der sker, når en person gentagne gange overlader en stor del af det mentale arbejde til AI.
Læs også: MDMA godkendt som medicin mod svær PTSD - kun etandet land i verden siger ja
Resultaterne har klare begrænsninger
MIT undersøgelsen giver ikke et endeligt svar på AI’s betydning for hjernen. Den er offentliggjort som et preprint og har endnu ikke gennemført fagfællebedømmelse. Kun 18 af de oprindelige 54 deltagere gennemførte desuden den afsluttende del af forsøget, som førte til et af de mest omtalte resultater.
Konklusionen er ikke, at AI gør dig dummere
Studiet peger på et mere specifikt problem end et generelt tab af intelligens. Den lavere mentale involvering blev forbundet med situationer, hvor deltagerne overlod hele opgaven til AI. Da tidligere AI brugere senere skulle skrive uden hjælp, forblev deres engagement lavt.
Chatbots kan også påvirke følelserne positivt
Det er ikke kun hjernens arbejde, forskerne har undersøgt. Andre studier har fundet, at chatbots kan mindske angst og ensomhed og øge oplevelsen af social støtte. Den umiddelbare virkning kan blandt andet hænge sammen med, at teknologien er tilgængelig og ikke opleves som dømmende.
Stor afhængighed kan vende udviklingen
Ved omfattende og følelsesmæssigt afhængig brug ser billedet anderledes ud. Et randomiseret forsøg udført af forskere fra MIT og OpenAI fandt en sammenhæng mellem stor daglig brug og øget ensomhed, større følelsesmæssig afhængighed samt mindre socialt samvær i den virkelige verden. Personer med færre menneskelige relationer, højere social angst eller stærkere tilknytningstendenser kan være særligt udsatte.
Læs også: Disse mentale vaner kan sænke blodtryk og betændelse hos hjertepatienter
AI fungerer bedst som et redskab
På tværs af forskningen tegner der sig ifølge artiklen et fælles mønster. Aktiv brug, hvor man selv tænker og kontrollerer AI’s svar, ser ud til at være mere fordelagtig end passiv afhængighed. Menneskelige relationer bør samtidig bevares, og ved følelsesmæssige problemer bør en chatbot ikke træde i stedet for en kvalificeret fagperson eller en person, man har tillid til.
Læs også: Din aerobe træning kan dæmpe depression og angst ligeså godt som medicin og terapi
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.