Om du skærer kulhydraterne eller fedtet fra, er ikke det afgørende for dit hjerte. Det er hvad du fylder tallerkenen med i stedet. Sådan lyder hovedbudskabet fra en Harvard-analyse af 198.473 personer, offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology 11. februar 2026.
Forskerne fulgte deltagerne i tre store amerikanske kohorter (Nurses’ Health Study, NHSII og Health Professionals Follow-Up Study) i alt 5,2 millioner personår. I det tidsrum blev der registreret 20.033 tilfælde af koronarsygdom, altså den åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, der kan ende med blodprop eller angina.
Samme diæt, to meget forskellige resultater
Deltagernes kost blev scoret i to udgaver af hver diæt: en “sund” og en “usund” lav-kulhydrat-version og en “sund” og en “usund” lav-fedt-version. Forskellen lå ikke i mængden af kulhydrat eller fedt, men i hvor maden kom fra.
De sunde versioner var bygget op om fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frugt, ikke-stivelsesholdige grøntsager, umættet fedt og planteprotein. De usunde versioner var domineret af raffinerede kulhydrater, tilsat sukker, forarbejdet kød, animalsk fedt og animalsk protein.
Læs også: 8 advarselstegn på C-vitaminmangel du let forveksler med træthed og stress
De der spiste mest i den sunde ende af lav-kulhydrat-skalaen, havde 15 procent lavere risiko for koronarsygdom end de der spiste mindst. Den sunde lav-fedt-version gav 13 procent lavere risiko. Til gengæld var de usunde versioner koblet til 14 procent højere risiko (lav-kulhydrat) og 12 procent højere risiko (lav-fedt), viser tallene fra studiet.
Det er et observationsstudie, så det viser sammenhænge, ikke årsag. Men fordi kohorterne er så store og fulgt så længe, vejer signalet tungt.
Kvalitet slår makroer
“Vores fund understreger, at det ikke bare handler om at skære ned på kulhydrat eller fedt, men om kvaliteten af de fødevarer, folk vælger at bygge deres kost op om,” siger Zhiyuan Wu, postdoc-forsker ved Harvard T.H. Chan School of Public Health og førsteforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra American College of Cardiology.
Han tilføjer, at fokus på næringsstof-sammensætning uden hensyn til madkvalitet ikke nødvendigvis giver sundhedsgevinster.
Læs også: Nu er solen igen svag: Sådan sikrer du nok D-vitamin de næste seks måneder
Harlan M. Krumholz, chefredaktør på JACC, kalder det et opgør med selve makro-debatten: “Studiet hjælper med at flytte samtalen ud over den mangeårige debat om lav-kulhydrat kontra lav-fedt. Fundene viser, at det, der betyder mest for hjertesundheden, er kvaliteten af den mad, folk spiser.”
Det ser man i blodet
Forskerne kiggede også på blodprøver fra deltagerne. De sunde kost-mønstre var forbundet med højere HDL-kolesterol (det gavnlige), lavere triglycerider og lavere niveauer af inflammation, oplyser Harvard T.H. Chan School of Public Health.
Forfatterne understreger, at analysen ikke omfatter ekstreme kostformer som strenge ketogene diæter, og at kostoplysningerne er selvrapporterede.
Læsere med hjertesygdom i familien eller symptomer som brystsmerter, åndenød eller nedsat konditionstolerance bør drøfte kostomlægninger med egen læge, ikke mindst hvis der samtidig tages medicin mod forhøjet kolesterol eller blodtryk.
Læs også: Tager du calciumtilskud mod knogleskørhed? Det kan have en pris for dit hjerte
For dansk hverdagsbrug er retningen den samme, som Hjerteforeningen anbefaler: mere fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager, frugt og planteolier, mindre forarbejdet kød og mindre af de raffinerede korn- og sukkerprodukter.
Læs også: Et dagligt magnesiumtilskud kan sænke blodtrykket, og mest for dem der trænger til det
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.