Screening for prostatakræft er ikke ens for alle, og flere udbredte antagelser kan skabe unødig bekymring.
Her får du nogle fakta om PSA, symptomer, undersøgelser og behandling, ifølge VeryWell Health, så du er forberedt på din næste lægeaftale.
Screening begynder ofte med en samtale
Screening starter normalt med en samtale med lægen om fordele, ulemper og personlige risikofaktorer.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der straks bliver taget en prøve.
Læs også: Amerikansk forskningshold vil forlænge slidgigtsstikkets virkning fra dage til uger
Hvad er PSA?
PSA står for prostataspecifikt antigen og er et protein, der dannes af både raske celler og kræftceller i prostata.
Niveauet kan måles med en blodprøve, men resultatet kan ikke alene afgøre, om der er prostatakræft.
En biopsi kan stille diagnosen
Hverken en PSA-blodprøve eller en fysisk undersøgelse kan afgøre, om en person har prostatakræft.
Det er en biopsi med vævsprøver, der kan bekræfte diagnosen.
Læs også: Får du lavet vippeextensions? Mider fundet hos 96 procent af de undersøgte
Prostatakræft kan udvikle sig uden symptomer
Sygdommen giver ofte ingen symptomer i de tidlige stadier. Formålet med screening er netop at opdage kræft, inden symptomerne viser sig.
Alder er ikke den eneste afgørende faktor
Det bedste tidspunkt at overveje screening afhænger blandt andet af alder, helbred, forventet levetid, familiehistorik, race og personlige ønsker.
En PSA blodprøve er ofte første undersøgelse
Moderne screening begynder som regel med en almindelig blodprøve, der måler niveauet af prostataspecifikt antigen.
En fysisk undersøgelse er derfor ikke altid nødvendig.
Læs også: Halvdelen af kræftdødsfald kan forebygges: Disse risikofaktorer kan du selv ændre
En forhøjet PSA værdi er ikke en diagnose
PSA dannes både af raske celler og kræftceller i prostata.
Et forhøjet niveau kan være et tegn på, at yderligere undersøgelser er nødvendige, men det beviser ikke, at der er kræft.
Flere aktiviteter kan påvirke PSA
Ejakulation og intensiv cykling inden for 48 timer før prøven kan få PSA niveauet til at stige.
Nylige undersøgelser af prostata eller urinveje kan også påvirke resultatet.
Læs også: Nyresten: Sådan mærkes de, og hvornår du skal reagere
Symptomer skyldes ikke nødvendigvis kræft
Problemer med vandladningen kan blandt andet skyldes en godartet forstørrelse af prostata, som er langt mere almindelig.
Symptomerne bør dog stadig nævnes for en læge.
Nogle lægemidler kan sænke PSA-niveauet
Finasterid og dutasterid kan få PSA resultatet til at fremstå kunstigt lavt. Derfor er det vigtigt at fortælle lægen om alle de lægemidler, man bruger.
En unormal prøve bliver ofte gentaget
Hvis PSA-niveauet er forhøjet, vil lægen typisk gentage blodprøven efter seks til otte uger, før der bestilles yderligere undersøgelser.
Læs også: Disse madvarer udløser migræne hos mange, men din liste kan se anderledes ud
Flere undersøgelser kan blive relevante
Ved vedvarende forhøjet PSA eller et mistænkeligt fund kan lægen anbefale blodprøver, urinprøver, MR-scanning eller ultralyd gennem endetarmen.
Behandling behøver ikke begynde med det samme
Mange prostatakræftknuder, der findes gennem screening, vokser langsomt og udgør ikke en umiddelbar trussel.
Derfor kan nogle tilfælde overvåges i stedet for at blive behandlet straks.
Aktiv overvågning kræver faste kontroller
Ved aktiv overvågning følger sundhedspersonalet udviklingen med PSA blodprøver, scanninger og lejlighedsvise biopsier.
Behandling indledes først, hvis undersøgelserne viser, at kræften udvikler sig.
Operation og strålebehandling kan have konsekvenser
Behandling af kræft med lav risiko kan medføre unødvendige gener.
Ved at udskyde behandlingen kan nogle patienter bedre bevare deres livskvalitet samt urinvejens og den seksuelle funktion.
Retningslinjerne anbefaler forskellige tidspunkter
American Cancer Society anbefaler en samtale fra 40 år ved flere nære slægtninge med tidlig prostatakræft, fra 45 år for sorte mænd og personer med en far eller bror, der fik sygdommen før 65 år, og fra 50 år ved gennemsnitlig risiko.
Rutinemæssig screening frarådes ofte efter 70 år
De fleste retningslinjer anbefaler ikke regelmæssig screening efter 70 års alderen. Nogle raske ældre kan dog stadig have gavn af en individuel samtale med deres læge.
Symptomer bør undersøges
Mulige symptomer omfatter en svag eller afbrudt urinstråle, blod i urin eller sæd, hyppig eller smertefuld vandladning samt smerter i ryg, hofter eller bækken.
Problemer med at begynde vandladningen eller tømme blæren bør også vurderes.
Beslutningen bør tilpasses den enkelte
Lægen og patienten kan sammen beslutte, om screening er relevant, hvornår den bør begynde, og hvor ofte den skal gentages.
Vurderingen bør løbende tilpasses ændringer i helbred, værdier og præferencer.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.