Et australsk studie af 10.893 personer på 70 år og derover fandt, at deltagere, der ofte spillede et instrument, havde 35 procent lavere risiko for demens, end dem der aldrig spillede.
De, der lyttede regelmæssigt til musik, havde 39 procent lavere risiko.
Kombinationen af at lytte og spille hang sammen med 33 procent lavere demensrisiko og 22 procent lavere risiko for lettere kognitive svigt.
Studiet blev offentliggjort i oktober 2025 i International Journal of Geriatric Psychiatry af Emma Jaffa og kolleger fra Monash University i Melbourne.
Læs også: Byluften kobles til øget risiko for selvmord
Deltagerne var kognitivt raske ved starten, og analyserne tog højde for alder, køn og uddannelseslængde.
Aktivt engagement slår passiv lytning
En metaanalyse offentliggjort i november 2025 i Frontiers in Psychology samlede ni randomiserede forsøg med i alt 625 kognitivt raske ældre.
Analysen fandt små, men statistisk signifikante forbedringer i overordnet kognition, hukommelse og eksekutiv funktion (evnen til at planlægge og løse komplekse opgaver).
Opmærksomhed viste derimod ingen effekt.
Læs også: Hvert tredje hjem i Danmark er udsat for vejstøj - så hårdt er det for dit hjerte
Syv af de ni forsøg testede aktive musikaktiviteter som klaver, trommer eller sang.
Forfatterne peger på, at det er selve deltagelsen i musikken, der ser ud til at gøre forskellen, ikke lytningen alene.
Et britisk studie fra PROTECT-projektet, der fulgte over 1.000 voksne på 40 år og derover, pegede i samme retning.
Instrumenter, særligt klaver, hang sammen med bedre hukommelse og eksekutiv funktion, og gevinsten var størst hos dem, der fortsatte med at spille op i alderdommen.
Læs også: Sådan kan din hjerne blive påvirket, hvis du bruger AI hver dag
Anne Corbett, professor i demensforskning, forklarede fundet til ScienceDaily med, at musik kan være en måde at opbygge det, som forskere kalder kognitiv reserve, altså hjernens fleksibilitet og modstandskraft.
Sådan opstår effekten
Aktiv musikudøvelse aktiverer sprog-, motorik- og hukommelsescentre samtidig og stiller store krav til opmærksomhed, timing og koordination.
Den samtidige belastning menes at understøtte hjernens plasticitet og opbygge den kognitive reserve, der kan opveje aldersbetingede tab.
Kohorte- og observationsstudier viser sammenhænge, ikke årsager.
Læs også: På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark
Det er teoretisk muligt, at mennesker med i forvejen bedre hjerner både spiller mere musik og lever længere kognitivt raske.
Musik hjælper alle
For mennesker, der allerede har demens, er billedet mere nøgternt.
En opdateret Cochrane-oversigt fra marts 2025 med 30 forsøg og 1.720 deltagere fandt at musikbaseret terapi sandsynligvis mindsker depressive symptomer let og muligvis dæmper overordnede adfærdsproblemer.
Oversigten fandt derimod ikke evidens for, at musikterapi forbedrer selve den kognitive funktion, når diagnosen først er stillet.
Læs også: MDMA godkendt som medicin mod svær PTSD - kun etandet land i verden siger ja
Forfatterholdet konkluderer, at det stærkeste fund gælder humør og trivsel, ikke hukommelse.
Konkrete måder at komme i gang
Der findes ingen officiel dansk anbefaling for musik som demensforebyggelse, men den forskning, der peger på en effekt, handler om regelmæssig, aktiv deltagelse over år.
I praksis betyder det at synge i kor, spille i et ensemble, tage instrumentundervisning eller genoptage et instrument, som man engang lagde fra sig.
Har du eller en pårørende symptomer på hukommelsestab, forvirring eller andre tegn på demens, er den rette vej først en snak med egen læge.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.