Voksne med det højeste indtag af ultraforarbejdet mad havde 47 procent højere risiko for hjertekarsygdom end dem med det laveste indtag.
Det viser et studie fra Florida Atlantic Universitys medicinske fakultet, offentliggjort i februar 2026 i det lægefaglige tidsskrift The American Journal of Medicine.
Studiet analyserede data fra 4.787 amerikanske voksne indsamlet i den nationale sundheds- og ernæringsundersøgelse NHANES i 2021 til 2023.
Forskerne kontrollerede blandt andet for alder, køn, etnicitet, rygning og indkomst.
Læs også: Det du spiser i 40'erne og 50'erne afgør muligvis dit helbred senere i livet
Et andet stort studie fra samme år bekræfter mønsteret. Ved præsentationen på American College of Cardiologys årlige kongres i marts 2026 fremlagde forskere fra University of Texas Health Science Center i Houston data fra 6.814 voksne, som ikke havde hjertesygdom ved studiets start.
Deltagere der spiste 9,3 portioner ultraforarbejdet mad om dagen havde 67 procent højere risiko for alvorlige hjertehændelser end dem der spiste 1,1 portioner. Hver ekstra daglig portion øgede risikoen med 5,1 procent.
Sammenhængen holdt uanset kostens samlede kalorieindtag og uanset kostens generelle kvalitet, og forskerne justerede for diabetes, forhøjet blodtryk, kolesterol og fedme. Analysen er publiceret i tidsskriftet JACC Advances.
Hvad tæller som ultraforarbejdet mad?
Der findes ikke én klar definition. Fødevarestyrelsen skriver at fælles for maden er et højt indhold af salt, tilsat sukker og fedt, særligt mættet fedt.
Læs også: Spiser du forarbejdet mad? Det kan ophobe fedt i dine muskler og slide dine knæ
Eksempler er slik, chokolade, chips, kage, kiks, is, desserter og sodavand samt nogle typer fast food, pølser, dåsemad og færdigretter.
I det amerikanske materiale udgør denne madtype omkring 60 procent af voksnes samlede kost og cirka 70 procent af børnenes.
Kategorien bygger på det såkaldte NOVA-system, en klassifikation der inddeler fødevarer efter forarbejdningsgrad.
Ultraforarbejdet mad er den mest bearbejdede gruppe: industrielt fremstillede produkter med tilsætningsstoffer som emulgatorer, farvestoffer og smagsforstærkere.
Læs også: Spiser du granatæbler og bær? Dine tarmbakterier laver et stof der kan reparere tarmen
Hvorfor mistænker forskerne netop denne madtype?
Ultraforarbejdet mad er ofte kalorietæt, fattig på fibre og rig på salt, sukker og mættet fedt. Alle er kendte risikofaktorer for forhøjet blodtryk og åreforkalkning, som er hovedårsagerne bag hjerteanfald og slagtilfælde.
Det bemærkelsesværdige i det nye Houston-studie er at risikoen holdt sig selv når forskerne tog højde for kalorieindtag og kostens samlede kvalitet.
Det tyder på at selve forarbejdningen, ikke kun madens næringsindhold, kan spille en rolle.
Hvad kan du selv gøre?
Fødevarestyrelsen anbefaler at tjekke indholdet af sukker, salt og mættet fedt på pakken, at kigge efter Nøglehulsmærket og at følge De officielle Kostråd. Snacks og søde sager bør begrænses til højst fem håndfulde om ugen.
Læs også: Sådan kan dit humør blive påvirket, hvis du skærer ned på koffein
Studierne siger ikke at ét stykke wienerbrød eller en enkelt frossen pizza gør skaden. Det er det samlede daglige indtag over tid der ser ud til at flytte risikoen. Selv en reduktion på én daglig portion ser i tallene ud til at gøre en målbar forskel.
Har du symptomer på hjertesygdom som brystsmerter, åndenød eller trykken for brystet, bør du kontakte din læge.
Læs også: Hvert femte danske barn er overvægtigt: Sådan hjælper du dit barn godt på vej
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.