Børn med en af de sværest behandlelige former for blodkræft hos børn klarer sig markant bedre, når to hårde runder kemoterapi erstattes af antistoffet blinatumomab.
Det viser et randomiseret forsøg med 709 børn publiceret i septembernummeret af New England Journal of Medicine.
Fire år efter diagnosen var 83,0 procent af børnene i blinatumomab-gruppen i live uden tilbagefald eller anden alvorlig begivenhed, mod 70,3 procent i den gruppe der fik traditionel kemoterapi.
Risikoen for et sygdomsudfald var omtrent halveret, omkring 49 procent lavere hos de børn der fik den nye behandling.
Læs også: Ketamin kan ødelægge blæren hos teenagere: Yngste patient er 13 år
Studiet er ledet af professor Martin Schrappe fra Christian Albrechts Universitet i Kiel.
Det omfattede 358 børn i blinatumomab-gruppen og 351 i kontrolgruppen.
Alle havde nydiagnosticeret højrisiko B-celle akut lymfoblastisk leukæmi (ALL), en aggressiv form for blodkræft der udgår fra de umodne hvide blodlegemer.
Hvad er blinatumomab?
Blinatumomab, markedsført som Blincyto, er et såkaldt bispecifikt antistof.
Læs også: To unge døde efter én nat på natklub: Nu ved forskerne, hvad der gjorde bakterien så farlig
Det binder sig samtidig til kræftcellen og til kroppens egne T-immunceller, så immunforsvaret målrettet dræber leukæmicellerne.
Behandlingen er dermed en form for immunterapi, ikke klassisk kemoterapi.
I forsøget erstattede to runder blinatumomab to runder traditionel konsolideringskemoterapi efter den første behandlingsfase.
Markant færre alvorlige bivirkninger
Ud over den bedre overlevelse så forskerne markant færre alvorlige bivirkninger.
Læs også: Ny knoglelim er for første gang brugt på et menneske: Det kan ændre behandlingen
Alvorlige infektioner ramte 23,9 procent i blinatumomab-gruppen mod 69,4 procent i kontrolgruppen.
Livstruende bivirkninger blev registreret hos 0,5 procent mod 4,7 procent.
I blinatumomab-gruppen døde 0,3 procent af børnene som følge af behandlingen.
Det er særligt vigtigt for børn fordi mange leukæmi-overlevere lever med senfølger, hormon- og hjerteproblemer, knogleskader og øget risiko for anden kræft, langt ind i voksenlivet.
Læs også: En scanning af øjet kan afsløre atrieflimren fire år før, hjertet giver symptomer
I en ledsagende leder i tidsskriftet skriver Regina M. Myers og Stephen P. Hunger fra Children’s Hospital of Philadelphia at resultaterne rejser spørgsmålet om, hvorvidt nogle af højrisiko-børnene helt kan undgå den ellers standardmæssige stamcelletransplantation.
Hvad betyder det for danske børn?
Ifølge Børnecancerfonden rammes 40-50 danske børn hvert år af akut leukæmi, og cirka 85 procent har netop ALL.
Overlevelsen er høj i dag, mere end 90 procent bliver raske, men behandlingen af højrisiko-børnene er stadig den store udfordring.
Danske børn med ALL behandles efter den fælleseuropæiske ALLTogether-protokol.
Læs også: Eksperimentelt stof kan gøre kræftmedicin effektiv igen
Blinatumomab er endnu ikke standardbehandling til nydiagnosticerede børn her i landet, men bliver ifølge Hæmatologisk Tidsskrift integreret tidligere i den næste ALLTogether-protokol, der forventes at åbne i 2028/29.
Enkelte danske afdelinger søger allerede tilladelse til at bruge stoffet ved særligt hård toksicitet eller høje risikofaktorer.
For voksne er blinatumomab allerede godkendt herhjemme. Medicinrådet anbefalede 21. januar 2026 stoffet som del af konsolideringsbehandlingen til voksne med nydiagnosticeret Philadelphia-kromosom-negativ B-celle ALL.
Rådet vurderer at behandlingen kan forlænge livet og reducere risikoen for tilbagefald sammenlignet med kemoterapi alene.
Forældre der oplever at et barn får vedvarende træthed, blege slimhinder, uforklarlige blå mærker eller blødninger, gentagne infektioner eller smerter i knogler og led, bør kontakte egen læge for en vurdering.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.