Personer, der senere fik diagnosen atrieflimren, havde i gennemsnit et tyndere lag nervevæv bag i øjet allerede fire år før symptomerne meldte sig.
Det viser en ny analyse fra University College London og Moorfields Eye Hospital, som i september 2026 blev offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift PLOS Digital Health.
Atrieflimren er en af de hyppigste hjerterytmeforstyrrelser og en af de vigtigste årsager til blodpropper i hjernen. Ifølge Hjerteforeningen lever mere end 130.000 danskere med sygdommen, og over 20.000 får diagnosen hvert år.
Vinduet til hjertet
Forskerne analyserede to store datasæt. AlzEye omfattede godt 50.000 patienter fra Moorfields, hvoraf omkring 5.400 havde atrieflimren. UK Biobank rummede cirka 39.000 raske deltagere, hvor 838 udviklede sygdommen i løbet af opfølgningen.
Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling
I begge grupper var et bestemt lag i nethinden tyndere hos personer med atrieflimren.
Laget hedder macular ganglion cell-inner plexiform layer (mGCIPL) og består af de nerveceller, der forbinder øjet med hjernen. Hver mærkbar reduktion i lagets tykkelse var forbundet med omkring 27 procent højere risiko for at udvikle sygdommen.
Forskerne bag studiet mener, at forandringerne kan skyldes små, uopdagede episoder med nedsat blodgennemstrømning, der skader nervevævet længe før hjertet giver mærkbare symptomer.
Hurtig scanning, men endnu ikke et redskab i klinikken
En øjenscanning tager få minutter, er smertefri og udføres allerede rutinemæssigt hos optikere og øjenlæger. Nethinden er, ifølge forskerne, det eneste sted i kroppen, hvor både blodkar og nervevæv kan undersøges uden indgreb.
Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper
Studiets førsteforfatter Josef Huemer, konsulentøjenlæge på Moorfields Eye Hospital, understreger, at der er tale om en tidlig risikomarkør, ikke et diagnostisk redskab.
Cirka 20 procent af de personer, der udviklede atrieflimren, fik diagnosen inden for to år efter scanningen, og uopdagede tilfælde i kontrolgruppen kan have svækket den sande sammenhæng.
Deltagerne i UK Biobank er desuden generelt sundere end den brede befolkning, og forfatterne skriver at flere prospektive forsøg er nødvendige, før metoden kan bruges i praksis.
Hvad du selv kan gøre
Atrieflimren giver hos mange ingen eller kun milde symptomer, indtil den udløser en blodprop. Ifølge Hjerteforeningen vil op mod hver tredje dansker på et tidspunkt i livet udvikle sygdommen.
Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn
Symptomer som hjertebanken, uregelmæssig puls, åndenød eller uforklarlig træthed bør derfor altid udredes hos egen læge. Vi har tidligere skrevet om andre sygdomme, der kan afsløre sig gennem øjnene.
Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.