Et par kiks fra pakken, en færdigret til aftensmad, en sodavand i weekenden. Enkeltvis virker det overskueligt.
Spørgsmålet er, hvad der sker, når den slags mad fylder meget i den daglige kost over mange år.
En ny metaanalyse i det fagfællebedømte tidsskrift Family Medicine and Community Health har samlet data fra 51 langtidsstudier med i alt 8.819.894 voksne, skriver BMJ Group.
Opsamlingen blev offentliggjort 22. september 2026 og kobler et højt indtag af ultraforarbejdet mad til markant øget risiko på syv sygdomsområder plus for tidlig død.
Læs også: Lightdrikke er lige så effektive som vand til at holde vægten nede
Blandt dem med det højeste indtag af ultraforarbejdet mad var risikoen for mave-tarmlidelser 31 procent højere end hos dem med det laveste.
Risikoen for depression og angst var 27 procent højere.
Risikoen for hjerte-kar-sygdom lå 24 procent højere. Det samme gjaldt risikoen for type 2-diabetes og metabolisk syndrom, altså en samling af risikofaktorer som forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og bugfedt.
Overvægt og fedme lå på 23 procent, mens risikoen for at dø af en hvilken som helst årsag var 18 procent højere.
Læs også: Føler du dig stresset? Disse snacks kan virke beroligende
Også kræft (12 procent) og forhøjet blodtryk (11 procent) var koblet til højt indtag.
Hvert ekstra 100 gram om dagen tæller
Studiet brugte en dosis-respons-metode, der kan opfange, hvordan risikoen ændrer sig gradvist med indtagsmængden.
For hvert ekstra 100 gram ultraforarbejdet mad om dagen voksede risikoen for hjerte-kar-sygdom med 14 procent, kræft med 4 procent og død af enhver årsag med 3 procent.
Risikoen for metabolisk syndrom eller type 2-diabetes steg 2 procent for hvert ekstra 100 gram om dagen, mens risikoen for forhøjet blodtryk steg 11 procent.
Læs også: Spis en håndfuld valnødder om dagen: Nyt studie kobler det til bedre humør
Opsamlingen dækker 51 studier og fire kontinenter
Førsteforfatter er David Xiao Liu fra Sun Yat-sen Universitet i Guangzhou. De inkluderede studier dækker Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Oceanien, og deltagerne blev fulgt mellem 2 og 32 år.
Forskerne understreger selv et vigtigt forbehold. Det er et observationsstudier, hvilket kan vise en sammenhæng, men ikke en direkte årsagssammenhæng.
Kostregistreringerne bygger desuden på deltagernes egne oplysninger, og indtaget af ultraforarbejdet mad hænger ofte sammen med andre livsstilsfaktorer, der er svære at udligne fuldstændigt.
Danskere spiser mere ultraforarbejdet mad end anbefalet
I Danmark fylder ultraforarbejdet mad allerede meget i den daglige kost.
Læs også: Disse frugter kan være gode for dit hjerte
Fødevarestyrelsen oplyste 15. september 2026, at 79 procent af danskerne kender begrebet.
Men der er stor forvirring om, hvad det omfatter. Kun 30 procent af danskerne regner sodavand som ultraforarbejdet, og 42 procent kategoriserer chips som ultraforarbejdet.
Styrelsen anbefaler ikke totalt forbud, men moderat indtag inden for rammerne af De officielle Kostråd.
Det betyder mere plantebaseret, varieret kost og mindre af det søde, salte og fede.
Læs også: Sådan kan det påvirke nyrerne, hvis du drikker mørk sodavand hver dag
24 procent af dem, der kender begrebet, har reduceret deres forbrug det seneste år.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.