Proteinpulver, proteinbarer og proteinbudding fylder mere og mere på supermarkedernes hylder. Mange produkter markedsføres med et højt proteinindhold, og på sociale medier bliver vi konstant mindet om, hvor vigtigt det er at få nok protein.
Budskabet er som regel det samme: Jo mere protein, desto bedre for kroppen.
Men nu udfordrer forskere den populære forestilling.
En omfattende gennemgang af mere end 350 videnskabelige artikler peger nemlig på, at nogle voksne muligvis kan opnå sundhedsmæssige fordele ved at spise mindre protein frem for mere.
Læs også: 5 efterårsgrøntsager din krop kan bruge til at klare sig bedre i forkølelsessæsonen
Ifølge en pressemeddelelse fra Cell Press kan et lavere proteinindtag blandt andet påvirke kroppens stofskifte, mindske visse former for inflammation og aktivere biologiske processer, som forskere forbinder med sund aldring.
Forskerne understreger dog, at det ikke betyder, at protein er usundt, eller at alle bør begynde at skære ned på det.
Forskerne fandt noget overraskende ved et lavere proteinindtag
Bag den nye gennemgang står Bailey Knopf og Dudley Lamming fra University of Wisconsin-Madison i USA.
Deres forskningsartikel, offentliggjort i tidsskriftet Cell Press Blue, gennemgår årtiers forskning i sammenhængen mellem protein, stofskifte og aldring.
Læs også: Havregryn kan sænke dit kolesterol på få dage, men der er en vigtig betingelse
Forskerne undersøgte blandt andet, hvordan mængden af protein i kosten påvirker kroppens celler, energiforbrug og biologiske aldringsprocesser.
Resultaterne peger på, at et lavere proteinindtag under visse omstændigheder kan have gavnlige virkninger.
I flere dyreforsøg har forskere eksempelvis set, at dyr på en proteinfattigere kost lever længere, har bedre blodsukkerregulering og udvikler færre af visse aldersrelaterede forandringer.
Det interessante er, at virkningerne i nogle forsøg opstod, selvom dyrene ikke spiste færre kalorier.
Læs også: Så meget protein har du brug for, når du prøver at tabe dig
Det tyder på, at det ikke nødvendigvis kun er mængden af mad, der betyder noget for kroppens aldring. Fordelingen af næringsstoffer kan også spille en rolle.
Men her er en væsentlig detalje: De stærkeste resultater om længere levetid kommer hovedsageligt fra forsøg med dyr. Forskerne har endnu ikke dokumenteret, at mennesker lever længere af at spise mindre protein.
Det er især stillesiddende voksne, forskerne interesserer sig for
En af forskernes vigtigste pointer handler om forskellen mellem mennesker, der er fysisk aktive, og mennesker, der tilbringer størstedelen af dagen siddende.
Protein er nødvendigt for at opbygge og vedligeholde muskler. Når vi træner, har kroppen brug for protein til at reparere og styrke muskelvævet.
Læs også: Træningstilskuddet kreatin viser uventet effekt på hjernen i nyt dyreforsøg
Derfor kan et højere proteinindtag give god mening for personer, der styrketræner eller dyrker meget motion.
Men behovet er ikke nødvendigvis det samme for en person, der arbejder ved et skrivebord hele dagen og sjældent er fysisk aktiv.
“Det står fuldstændig klart, at protein har gavnlige virkninger på muskelvækst og kroppens respons på træning hos aktive mennesker,” siger Dudley Lamming i pressemeddelelsen.
Han peger samtidig på, at mange mennesker lever relativt stillesiddende og muligvis indtager mere protein, end de reelt har brug for.
Læs også: Spiser du nok kostfiber? Det kan reducere din risiko for tidlig død markant
Ifølge forskeren kan et unødvendigt højt proteinindtag potentielt have negative konsekvenser for stofskiftet og aldringsprocesserne.
Det er dog endnu ikke fastslået, hvor meget protein stillesiddende voksne ideelt bør indtage for at opnå den bedst mulige langsigtede sundhed.
Kroppen reagerer anderledes, når vi spiser mindre protein
En af de mest interessante opdagelser handler om et hormon med det videnskabelige navn FGF21.
Hormonet produceres blandt andet i leveren og hjælper kroppen med at regulere energiforbrug og stofskifte.
Når proteinindtaget bliver reduceret, kan niveauet af FGF21 stige.
I dyreforsøg har forskere set, at højere niveauer af hormonet blandt andet kan øge energiforbruget og forbedre kroppens evne til at regulere blodsukker.
Nogle undersøgelser tyder også på, at hormonet spiller en rolle i processer, der påvirker inflammation og aldring.
Og det er ikke kun i dyreforsøg, forskerne har set denne reaktion.
Et studie offentliggjort i Nature Metabolism i marts 2025 undersøgte, hvad der skete, når raske, slanke mænd spiste mindre protein gennem fem uger.
Forskerne fandt, at deltagernes niveau af FGF21 steg, samtidig med at kroppen tilsyneladende brugte mere energi.
Faktisk var det nødvendigt at øge deltagernes kalorieindtag for at holde deres vægt stabil, selvom deres fysiske aktivitetsniveau ikke havde ændret sig.
Det tyder på, at et lavere proteinindtag kan påvirke stofskiftet på måder, forskerne endnu ikke fuldt ud forstår.
Undersøgelsen var dog lille og kortvarig. Den siger derfor ikke noget sikkert om, hvorvidt et lavere proteinindtag kan forlænge menneskers levetid.
Det handler måske ikke kun om mængden af protein
Forskerne interesserer sig også for proteinernes byggesten, som kaldes aminosyrer.
Når vi spiser protein, nedbryder kroppen det til aminosyrer, som blandt andet bruges til at opbygge muskler, producere hormoner og vedligeholde celler.
Men aminosyrer fungerer også som signalstoffer, der kan påvirke forskellige processer i kroppen.
I den nye gennemgang fremhæver forskerne især tre aminosyrer: methionin, isoleucin og valin.
Forsøg med dyr har vist, at en begrænsning af disse aminosyrer i nogle tilfælde kan give virkninger, der minder om dem, forskerne ser ved et generelt lavere proteinindtag.
Det gælder blandt andet ændringer i blodsukkerreguleringen og aktiveringen af biologiske processer, der forbindes med aldring.
Det betyder dog ikke, at de tre aminosyrer er skadelige.
De er essentielle, hvilket betyder, at kroppen har brug for dem og ikke selv kan danne dem i tilstrækkelige mængder.
Forskerne undersøger derfor ikke, hvordan man helt kan undgå dem, men om mængderne i kosten kan have betydning for sundheden.
Der er endnu ikke grundlag for at anbefale almindelige mennesker at forsøge at begrænse bestemte aminosyrer på egen hånd.
Andre eksperter advarer mod at spise for lidt protein
Selvom den nye gennemgang har fået opmærksomhed, er forskerne langt fra enige om, hvad resultaterne betyder for mennesker.
Flere ernæringseksperter har advaret mod at omsætte resultater fra dyreforsøg direkte til kostråd.
Ifølge en gennemgang hos det amerikanske sundhedsmedie STAT mener flere forskere, at et lavere proteinindtag kan være problematisk, især for ældre mennesker.
En af kritikerne er Stuart Phillips, professor ved McMaster University og ekspert i muskel- og proteinforskning.
Han peger på, at en stor del af dokumentationen for proteinbegrænsning kommer fra forsøg med mus og andre dyr.
Det er derfor usikkert, om de samme fordele opstår hos mennesker.
Samtidig viser anden forskning, at et tilstrækkeligt proteinindtag er vigtigt for at bevare muskelmassen, især når vi bliver ældre.
Tab af muskelmasse kan øge risikoen for svækkelse, fald og problemer med at klare almindelige aktiviteter.
Derfor kan konsekvenserne af at spise for lidt protein være ganske anderledes for en 75-årig end for en rask 35-årig, der får mere protein, end vedkommende har behov for.
Hvor meget protein har du egentlig brug for?
Her kan de danske anbefalinger give et godt udgangspunkt.
Ifølge Fødevarestyrelsen har voksne mellem 15 og 70 år som udgangspunkt behov for omkring 0,8 gram protein pr. kilo kropsvægt om dagen.
Det betyder eksempelvis, at en person på 70 kilo har et dagligt behov på cirka 56 gram protein, mens en person på 80 kilo har et behov på omkring 64 gram.
Det er betydeligt mindre end de mængder, man ofte ser anbefalet i forbindelse med bodybuilding og styrketræning.
Men anbefalingerne skal også ses i sammenhæng med alder, fysisk aktivitet og helbred.
For personer over 70 år anbefaler Fødevarestyrelsen et højere indtag på 1,2 til 1,5 gram protein pr. kilo kropsvægt om dagen.
Det skyldes blandt andet, at kroppen med alderen bliver mindre effektiv til at vedligeholde muskelmasse.
En person på 70 kilo, der er over 70 år, vil derfor som udgangspunkt have et anbefalet indtag på cirka 84 til 105 gram protein om dagen.
Gravide, personer med særlige sygdomme, mennesker i genoptræning og meget fysisk aktive personer kan også have andre behov.
Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis at spise så lidt protein som muligt, men at sikre sig en passende mængde.
Behøver du overhovedet købe proteinpulver og proteinbarer?
For mange danskere er svaret, at de sagtens kan få dækket deres proteinbehov gennem almindelig mad.
Protein findes nemlig i langt mere end kød og proteinshakes.
Æg, fisk, mejeriprodukter, bønner, linser, nødder og fuldkornsprodukter bidrager alle til det daglige proteinindtag.
Fødevarestyrelsen fremhæver desuden, at mange danskere allerede får mere protein, end de har brug for.
Det betyder ikke, at proteinbarer eller proteinpulver i sig selv er usunde. De kan være praktiske i bestemte situationer, eksempelvis hvis man har svært ved at få dækket sit proteinbehov gennem almindelig mad.
Men for en person, der spiser varieret og ikke har et særligt højt proteinbehov, er ekstra proteinprodukter ikke nødvendigvis forbundet med yderligere sundhedsfordele.
Derfor kan det være mere relevant at se på den samlede kost end at fokusere på, hvor mange gram protein der står på emballagen.
Skal vi så begynde at spise mindre protein?
Den nye forskning udfordrer forestillingen om, at mere protein automatisk er bedre for alle.
Men den giver endnu ikke grundlag for at anbefale, at danskerne generelt begynder at sænke deres proteinindtag.
Forskerne har samlet en stor mængde eksisterende viden, men gennemgangen er ikke et nyt klinisk forsøg, hvor mennesker er blevet fulgt gennem mange år.
En betydelig del af forskningen bygger desuden på laboratorie- og dyreforsøg.
Det betyder, at forskerne endnu ikke ved, om et lavere proteinindtag kan forlænge menneskers liv, eller hvor stor en eventuel sundhedsgevinst ville være.
For personer, der allerede får dækket deres behov, kan den mest relevante pointe derfor være, at ekstra protein ikke automatisk giver ekstra sundhed.
Omvendt bør ældre, personer med lav muskelmasse og andre med et forhøjet proteinbehov ikke begynde at skære ned på baggrund af den nye gennemgang.
Overvejer man større ændringer i kosten, særligt ved sygdom, graviditet eller høj alder, kan det være en god idé at tale med en læge eller klinisk diætist først.
Forskerne håber, at fremtidige undersøgelser kan hjælpe med at fastlægge mere individuelle anbefalinger, hvor både alder, aktivitetsniveau og stofskifte bliver taget i betragtning.
Indtil da er den vigtigste lære måske, at protein ikke er et næringsstof, vi nødvendigvis får mere ud af, jo mere vi spiser.
For mange handler sund kost ikke om at få mest muligt protein, men om at få den mængde, kroppen faktisk har brug for.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.