Millioner af mennesker tager hver dag medicin for at holde deres kolesteroltal nede og mindske risikoen for blodpropper. Men måske gemmer en del af forklaringen på, hvordan kroppen selv regulerer kolesterol, sig et helt andet sted.
Nemlig i tarmen.
Forskere fra Kina har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse, der forbinder en almindelig tarmbakterie med kroppens evne til at regulere kolesterol og beskytte blodårerne mod åreforkalkning.
I forsøg med mus lykkedes det forskerne at reducere mængden af åreforkalkning med omkring 50 procent ved hjælp af en fedtsyre, som bakterien naturligt kan producere.
Læs også: Har du type 2-diabetes? En skjult spiseforstyrrelse er langt mere udbredt end forventet
Endnu mere interessant er det, at fedtsyren tilsyneladende påvirker præcis det samme enzym i leveren, som almindelig kolesterolsænkende medicin virker på.
Resultaterne blev offentliggjort den 7. oktober 2026 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Selvom fundene er lovende, understreger forskningen også en væsentlig begrænsning: Den store effekt er indtil videre kun påvist hos mus, og forskerne ved endnu ikke, om mennesker vil opleve noget tilsvarende.
Forskerne fandt en særlig bakterie i tarmen
Undersøgelsen blev gennemført af forskere fra blandt andet Sun Yat-sen University og Shenzhen Bay Laboratory i Kina.
Læs også: Ny corona-medicin igennem fase 2-forsøg: Virkede kun hos de hårdest ramte patienter
Forskerne ønskede at forstå, hvorfor bestemte tarmbakterier ser ud til at være mindre udbredte hos mennesker med åreforkalkning.
Åreforkalkning opstår, når kolesterol og andre stoffer ophobes i blodårernes vægge. Med tiden kan ophobningerne udvikle sig til såkaldt plak, der gør blodårerne smallere og øger risikoen for blodpropper.
Tidligere undersøgelser har vist, at mennesker med hjerte-kar-sygdomme ofte har en anderledes sammensætning af tarmbakterier end raske mennesker.
Men det har været svært at afgøre, om bakterierne faktisk påvirker sygdommens udvikling, eller om forskellene blot skyldes andre forhold.
Læs også: Alzheimers kan vise sig 15 år før diagnosen: Hold øje med disse symptomer
I det nye studie rettede forskerne opmærksomheden mod bakterien Bacteroides uniformis, som naturligt findes i mange menneskers tarmsystem.
Da forskerne undersøgte tarmbakterier hos mennesker med og uden hjerte-kar-sygdomme, fandt de, at bakterien ofte var mindre udbredt hos personer med sygdom.
Det fik dem til at undersøge, om bakterien kunne have en beskyttende funktion.
Åreforkalkningen blev reduceret markant hos musene
For at undersøge bakterien nærmere gennemførte forskerne forsøg med mus, der var genetisk disponerede for at udvikle åreforkalkning.
Læs også: 1 ud af 4 kvinder kan udvikle uregelmæssig puls efter overgangsalderen
Musene fik samtidig en fedtrig kost, der fremmede udviklingen af kolesterolophobninger i blodårerne.
En gruppe fik tilført levende Bacteroides uniformis-bakterier, mens andre mus fungerede som kontrolgruppe.
Resultaterne viste, at musene, der havde fået bakterien, udviklede betydeligt mindre åreforkalkning.
Ifølge en gennemgang af undersøgelsen i Nature var mængden af plak i de store pulsårer omkring en tredjedel lavere hos musene, der fik bakterien.
Læs også: Tager du Ozempic eller Wegovy? Nye data peger på op til tre års langsommere biologisk aldring
Forskerne kunne også måle lavere niveauer af kolesterol i blodet, herunder det såkaldt dårlige LDL-kolesterol.
Derudover fandt de færre betændelsesrelaterede immunceller i blodårernes vægge, hvilket tydede på en lavere grad af lokal inflammation.
Men forskerne ville vide, hvorfor bakterien havde denne virkning.
Og her fandt de noget endnu mere interessant.
En fedtsyre fra bakterien reducerede plak med 50 procent
Da forskerne undersøgte de stoffer, som Bacteroides uniformis producerer, fandt de en særlig fedtsyre med navnet pentadekansyre.
Den kaldes også C15:0.
Det er en mættet fedtsyre, der adskiller sig fra mange andre fedtsyrer ved at bestå af en kæde med 15 kulstofatomer.
Fedtsyren er ikke ny eller ukendt. Den findes naturligt i blandt andet visse mælkeprodukter og fisk, ligesom kroppen kan få den fra nogle af tarmens bakterier.
Det nye var, at forskerne kunne knytte fedtsyren til en konkret biologisk mekanisme, der påvirker kolesterol.
Da de gav stoffet direkte til musene, observerede de en endnu større virkning end med bakterien alene.
Mængden af åreforkalkningsplak var omkring 50 procent lavere end hos kontrolmusene.
Forskerne fandt samtidig forbedringer i blodets fedtstoffer, herunder niveauet af LDL-kolesterol.
Det betyder ikke, at forskerne har dokumenteret, at stoffet kan fjerne halvdelen af eksisterende åreforkalkning hos mennesker. Resultatet beskriver forskellen i plakmængde mellem de undersøgte mus.
Alligevel er fundet interessant, fordi forskerne også identificerede, hvordan fedtsyren påvirkede kroppen.
Fedtsyren rammer det samme enzym som statiner
Det måske mest opsigtsvækkende ved opdagelsen er, at pentadekansyre påvirker et enzym, som allerede spiller en central rolle i behandlingen af forhøjet kolesterol.
Enzymet hedder HMG-CoA-reduktase og hjælper leveren med at producere kolesterol.
Det er netop dette enzym, som lægemidler af typen statiner hæmmer.
Når enzymets aktivitet bliver reduceret, producerer leveren mindre kolesterol. Samtidig kan leveren øge antallet af receptorer, der fjerner LDL-kolesterol fra blodet.
Resultatet er, at mindre af det skadelige kolesterol cirkulerer i kroppen og potentielt kan aflejres i blodårerne.
Forskerne opdagede, at pentadekansyre også kunne hæmme enzymet og dermed påvirke den samme biologiske proces.
Det betyder, at en fedtsyre fra tarmbakterier i forsøgsmodellen kunne efterligne en del af den mekanisme, som statiner udnytter.
Men det er vigtigt at understrege, at pentadekansyre ikke dermed er lige så effektivt eller sikkert som statiner hos mennesker.
De to stoffer har forskellige kemiske egenskaber, og der mangler stadig kliniske undersøgelser, som viser, hvordan pentadekansyre virker ved almindelige doser hos mennesker.
Forskerne fandt også en forbindelse hos mennesker
Selvom den største del af undersøgelsen blev gennemført med mus, undersøgte forskerne også prøver fra mennesker.
Her analyserede de blandt andet blod- og afføringsprøver fra mere end 200 personer.
Resultaterne viste, at mennesker med forhøjede niveauer af fedtstoffer i blodet generelt havde lavere koncentrationer af pentadekansyre end personer med normale værdier.
Forskerne fandt også tegn på, at mennesker med hjerte-kar-sygdomme havde færre bakterielle gener forbundet med produktionen af fedtsyren.
Det passer med resultaterne fra museforsøgene, hvor en større tilførsel af stoffet var forbundet med lavere kolesterolniveauer og mindre plak.
Men her er der en vigtig forskel.
Hos mennesker målte forskerne blot sammenhænge mellem bakterier, fedtsyreniveauer og helbred. De undersøgte ikke, om tilførsel af pentadekansyre kunne forebygge blodpropper eller reducere åreforkalkning.
Derfor kan forskerne endnu ikke afgøre, om lave niveauer af fedtsyren bidrager til sygdom, eller om de er en konsekvens af andre ændringer i kroppen.
Et andet studie med over 7.000 mennesker giver et mere nuanceret billede
Det nye resultat er ikke den eneste forskning, der har undersøgt pentadekansyre og hjerte-kar-sundhed.
Tidligere i 2026 offentliggjorde amerikanske forskere en undersøgelse baseret på CARDIA- og ARIC-studierne, hvor de analyserede sammenhængen mellem pentadekansyre i blodet og forskellige mål for hjerte-kar-sundhed.
Undersøgelsen omfattede oplysninger fra i alt 7.085 deltagere.
Forskerne fandt, at personer med højere niveauer af fedtsyren generelt havde en smule lavere blodtryk.
De havde også en lavere registreret risiko for at udvikle forhøjet blodtryk gennem opfølgningsperioden.
Men forskerne fandt ikke en statistisk sikker sammenhæng mellem højere niveauer af pentadekansyre og en lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.
De gennemførte desuden genetiske analyser for at undersøge, om fedtsyren kunne være årsag til de observerede forskelle.
Heller ikke her fandt de overbevisende tegn på en direkte beskyttende effekt.
Deres konklusion var derfor, at pentadekansyre muligvis er en markør for et sundere stofskifte, men at forskningen endnu ikke dokumenterer, at fedtsyren i sig selv beskytter mod hjerte-kar-sygdom.
Det er en vigtig nuance i forhold til de nye museforsøg.
Selvom stoffet ser ud til at have en markant virkning hos forsøgsdyr, er det langt fra sikkert, at den samme effekt kan opnås hos mennesker.
Skal man så spise mere fed ost eller tage C15:0 som kosttilskud?
Opdagelsen kan naturligt rejse spørgsmålet om, hvorvidt man selv kan øge mængden af pentadekansyre i kroppen.
Fedtsyren findes blandt andet i mejeriprodukter, visse fisk og nogle typer alger. Den markedsføres desuden som kosttilskud under betegnelser som C15:0.
Men forskerne har ikke dokumenteret, at det giver samme effekt at spise flere af disse fødevarer eller tage et kosttilskud.
Koncentrationerne, som blev anvendt i museforsøgene, kan ikke uden videre sammenlignes med de mængder, mennesker normalt indtager gennem kosten.
Derudover kan fødevarer, der indeholder pentadekansyre, også indeholde andre fedtstoffer, som påvirker kolesteroltallet.
Et højt indtag af visse mættede fedtstoffer kan eksempelvis øge LDL-kolesterol, hvilket er en etableret risikofaktor for hjerte-kar-sygdom.
Derfor vil det være misvisende at bruge studiet som argument for at begynde at spise større mængder smør, fløde eller fed ost.
Der er heller ikke tilstrækkelig dokumentation for, at C15:0 som kosttilskud kan forebygge åreforkalkning eller blodpropper.
Ifølge Hjerteforeningens opdaterede anbefalinger fra april 2026 bør kosttilskud generelt ikke bruges som erstatning for dokumenteret kolesterolsænkende behandling.
Hjerteforeningen fremhæver samtidig, at statiner fortsat er førstevalget, når medicinsk behandling af forhøjet kolesterol er nødvendig.
Kan tarmbakterier blive fremtidens kolesterolmedicin?
Selvom der stadig er langt fra forsøg med mus til behandling af mennesker, åbner undersøgelsen for nogle interessante muligheder.
Forskerne undersøgte nemlig også 100 forskellige bakteriestammer og fandt, at evnen til at producere pentadekansyre ikke kun fandtes hos Bacteroides uniformis.
Flere beslægtede bakterier kunne producere stoffet.
Det tyder på, at produktionen af fedtsyren kan være en mere almindelig funktion i tarmens bakteriesamfund, end man hidtil har forstået.
På længere sigt håber forskerne derfor at kunne undersøge, om bestemte bakterier eller deres stoffer kan bruges til at påvirke kroppens kolesterolregulering.
En mulighed kunne være at udvikle behandlinger, der udnytter de naturlige stoffer, bakterierne producerer.
En anden kunne være at undersøge, om ændringer i tarmfloraen kan påvirke kolesteroltallet.
Men ingen af delene er endnu dokumenteret som en effektiv behandling hos mennesker.
Før det bliver aktuelt, skal forskerne blandt andet undersøge sikkerhed, passende doser og om de samme biologiske virkninger overhovedet opstår i menneskekroppen.
Hvad betyder fundet for danskere med forhøjet kolesterol?
For danskere, der allerede får kolesterolsænkende medicin, ændrer det nye studie ikke ved de gældende behandlingsanbefalinger.
Statiner er fortsat blandt de bedst undersøgte lægemidler til at sænke LDL-kolesterol og forebygge hjerte-kar-sygdom hos mennesker med forhøjet risiko.
Ifølge Sundhedsstyrelsen afhænger behovet for kolesterolsænkende medicin blandt andet af den enkeltes samlede risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.
Det betyder, at lægen ikke kun ser på kolesteroltallet, men også tager højde for faktorer som alder, blodtryk, rygning, diabetes og tidligere blodpropper.
De nye forskningsresultater giver derfor ikke grundlag for at stoppe eller ændre eksisterende medicin.
Har man forhøjet kolesterol, er det fortsat vigtigt at følge de anbefalinger, man har aftalt med sin læge, og prioritere veldokumenterede tiltag som fysisk aktivitet, rygestop og en hjertesund kost.
Det interessante ved opdagelsen er snarere, hvad den kan betyde for fremtidens behandling.
Forskerne har vist, at en fedtsyre produceret af tarmbakterier kan påvirke et centralt enzym i kroppens kolesterolproduktion og reducere åreforkalkning markant hos mus.
Det giver forskningen et nyt spor at følge.
Men indtil større undersøgelser viser, at stoffet også virker sikkert og effektivt hos mennesker, er det bedst at betragte fundet som et lovende forskningsresultat frem for en ny behandling.
For selvom det endnu ikke betyder, at kolesterolmedicinen kan udskiftes med en tarmbakterie, viser undersøgelsen, hvor meget vi stadig mangler at forstå om forbindelsen mellem tarmen og hjertet.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.