Du kender måske en voksen, der har fået en type 2-diabetes-diagnose.
Måske blev den stillet et sted i 40’erne, og måske virker tabletterne fint i starten. For nogle begynder brikkerne alligevel ikke at passe efter et stykke tid.
Mellem 4 og 14 procent af alle voksne, der får stillet diagnosen type 2-diabetes, har i virkeligheden en skjult form for type 1-diabetes. Det viser en gennemgang i Cleveland Clinic Journal of Medicine fra december 2025.
Tilstanden kaldes LADA, latent autoimmun diabetes hos voksne. Den er langsommere end den klassiske type 1, men bugspytkirtlen svigter alligevel over tid, fordi kroppens eget immunforsvar nedbryder de celler, der laver insulin.
Læs også: Hævede ankler og ben kan afsløre en skjult tilstand i dit hjerte eller dine nyrer
Sygdommen rammer typisk i 30 til 50-årsalderen
Ifølge Videncenter for Diabetes viser LADA sig som regel i 30 til 50-årsalderen. Mange får i første omgang diagnosen type 2-diabetes.
American Diabetes Association peger på, at voksne med type 1-diabetes ofte bliver fejldiagnosticeret som type 2.
Risikoen er særlig stor, hvis patienten også har klassiske type 2-træk som overvægt eller er over 35 år.
De syv tegn der adskiller LADA fra type 2-diabetes
Gennemgangen i Cleveland Clinic Journal of Medicine fremhæver syv kliniske tegn, der kan skelne LADA fra type 2-diabetes.
1. Alderen ved debut. Voksne med LADA er typisk under 50 år, når diagnosen stilles. Type 2-diabetes ses oftere senere i livet.
2. Normal eller slank vægt. De fleste med LADA har et normalt eller lavt BMI, altså en vægt der svarer til højden. Type 2 ses oftere hos personer med overvægt.
3. Få tegn på forhøjet blodtryk og højt kolesterol. LADA er sjældent forbundet med den samling af livsstilsrelaterede risikofaktorer, der følger type 2-diabetes.
4. Autoimmune sygdomme i egen eller familiens historik. Stofskiftesygdom og andre tilstande, hvor immunforsvaret angriber kroppen, er mere udbredte hos LADA-patienter.
Læs også: P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages
5. Antistoffer mod GAD-65 i blodet. Det er den vigtigste markør. Omkring 90 procent af alle med LADA har disse antistoffer, der afslører et autoimmunt angreb på bugspytkirtlen.
6. Hurtigere behov for insulin. Tabletterne mister effekten tidligere end ved type 2, og insulinbehandling bliver nødvendig inden for få år.
7. Lavt niveau af C-peptid i blodet. C-peptid er et mål for, hvor meget insulin bugspytkirtlen selv kan producere. Hos LADA-patienter er niveauet lavt eller faldende.
Hvorfor den rigtige diagnose er vigtig
Når LADA fejldiagnosticeres som type 2, bliver insulinbehandlingen ofte udskudt.
Læs også: Tager du hjertemedicin? Denne smertestillende kan svække den dagligt
Det kan give dårligt reguleret blodsukker og øget risiko for komplikationer i øjne, nyrer og hjerte.
En simpel blodprøve kan give svaret. Antistoftesten mod GAD-65 kombineres ofte med en C-peptid-måling, der viser, hvor meget insulin bugspytkirtlen selv kan producere.
Tilsammen afgør de to tal, om der er tale om LADA eller type 2.
Har du fået en type 2-diabetes-diagnose og oplever, at tabletterne pludselig ikke virker, at du taber dig uden grund, eller at du har andre autoimmune sygdomme?
Læs også: Forskere gør overraskende fund i tarmen: Fedtsyre halverede åreforkalkning hos mus
Så tag en snak med din læge om, hvorvidt en GAD-antistof-test kunne være relevant.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.