Mange kvinder har prøvet at få en diagnose, der aldrig helt faldt på plads. Nogle går i årevis med symptomer, der afvises som stress eller hormoner. Og de står ikke alene om oplevelsen.
Baggrunden er, at kvindekroppen i store dele af medicinens historie har været regnet som en afvigelse fra mandekroppen i forskningen. Det har præsident Donald Trump netop sat sig for at ændre.
Han underskrev mandag den 19. oktober 2026 en bekendtgørelse, der etablerer en ny kvindesundhedsdivision under det amerikanske sundhedsagentur National Institutes of Health.
Ifølge et faktaark fra Det Hvide Hus skal divisionen koordinere forskningen, lukke huller i den videnskabelige viden og få nye opdagelser hurtigere ud til læger og patienter.
Læs også: Livmoderfibromer rammer flere og flere kvinder: Nu er der behandlinger der undgår operation
Divisionen skal være oprettet inden for 90 dage. Den arbejder ved siden af det eksisterende Office of Research on Women’s Health og erstatter det ikke.
Kvinder blev holdt ude af forsøgene i årtier
Først med vedtagelsen af NIH Revitalization Act i 1993 blev inklusion af kvinder og minoriteter et lovkrav i amerikanske forskningsstudier.
Før da anbefalede den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA i 1977, at kvinder i den fødedygtige alder blev holdt ude af tidlige lægemiddelforsøg af hensyn til risikoen ved en eventuel graviditet.
Siden lovændringen er andelen af kvinder i NIH-finansierede forsøg steget støt. Men meget af det ældre vidensgrundlag, især om dosering og bivirkninger af medicin, blev samlet på mandekroppe.
Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe
Taskforce i Det Hvide Hus skal styre indsatsen
Bekendtgørelsen opretter også en Hvidt Hus-taskforce for kvinders sundhed. Ifølge CBS News ledes den af præsidentens stabschef Susie Wiles og sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr.
NIH-direktør Jay Bhattacharya har sagt, at der sandsynligvis kommer nye forskningsmidler, men at det endelige beløb ikke er fastlagt. Forskningsorganet ARPA-H har varslet mulige puljer på 100 til 200 millioner dollar.
De 7 områder forskningen skal løfte
Bekendtgørelsen peger på en lang række sygdomme, hvor kvinder enten rammes særligt hårdt eller er underdiagnosticeret. Syv områder går igen som gennemgående prioriteter:
- Hjerte- og karsygdomme: Hjerte-karsygdom er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder, og symptomerne på en blodprop i hjertet ser ofte anderledes ud end hos mænd, hvilket kan forsinke diagnosen.
- Kræft: Divisionen skal styrke forskningen i kræftformer, der primært rammer kvinder.
- Alzheimers: Flere kvinder end mænd lever med Alzheimers, uden at det er fuldt forstået hvorfor.
- Autoimmune og inflammatoriske sygdomme: Lidelser som leddegigt og lupus rammer langt flere kvinder end mænd.
- Osteoporose: Knogleskørhed er mere udbredt hos kvinder efter overgangsalderen og underdiagnosticeres ofte, indtil et knoglebrud afslører den.
- Endometriose: Mange kvinder venter i årevis på at få diagnosen, fordi smerterne forveksles med almindelige menstruationssmerter.
- Kroniske smerter: Smertetilstande som migræne og fibromyalgi rammer kvinder oftere end mænd og bliver flere steder underbehandlet.
Trump underskrev bekendtgørelsen sammen med førstedamen Melania Trump i Det Hvide Hus. Divisionen skal være etableret senest 90 dage efter underskrivelsen, altså omkring medio januar 2027.
Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde
Læs også: Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.