De fleste af os kender nogen, der har været alvorligt syg med COVID-19. For nogle var sygdommen overstået efter et par uger. For andre satte den sig som en træthed, der ikke rigtig ville forsvinde.
Et nyt internationalt studie følger de patienter, der blev så syge, at de endte på hospitalet. 15 procent, omkring hver syvende, var døde et år efter udskrivelsen.
Det viser World Heart Federations globale COVID-19-studie, der er offentliggjort i august 2025 i det videnskabelige tidsskrift Global Heart.
Forskerne fulgte 2.535 voksne, der havde været indlagt med COVID-19 på 26 hospitaler i 16 lande, fra Brasilien og Portugal til Indien, Nigeria og Pakistan.
Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det
Patienterne blev rekrutteret mellem januar 2022 og august 2023 og fulgt i op til et år efter udskrivelsen, med helbredstjek efter 1, 3, 6 og 9-12 måneder.
Alder og underliggende sygdom tyngede mest
Risikoen for at dø var ikke jævnt fordelt. De patienter, der ikke overlevede, var i gennemsnit 76 år mod 57 år for dem, der klarede sig.
Ifølge studiet havde personer over 70 år 14 gange højere risiko for at dø under selve indlæggelsen end patienter under 50 år.
Fire ting gik igen hos de patienter, der klarede sig dårligst. De var ofte ældre, overvægtige, havde været på intensiv under indlæggelsen og havde hjerte- eller lungesygdom i forvejen.
Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe
Pludselig hjertedød var den hyppigste enkeltårsag til dødsfald efter udskrivelsen, efterfulgt af andre hjertekar-dødsfald og lungesvigt.
Hver fjerde slæbte stadig rundt på symptomer efter et år
Studiet så også på senfølger. En måned efter udskrivelsen havde 56 procent af patienterne mindst ét alvorligt symptom. Et år senere havde cirka hver fjerde stadig vedvarende senfølger.
De hyppigste klager en måned efter indlæggelsen var træthed (knap 40 procent), angst (18 procent) og åndenød (11 procent).
Problemer med hukommelse eller koncentration, smerter i brystet og hjertebanken ramte hver især knap hver tiende patient.
Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde
Kvinder, patienter med flere sygdomme i forvejen og dem med det mest alvorlige akutte sygdomsforløb havde størst risiko for langvarige senfølger.
Hvad betyder det for dig som patient eller pårørende
Sundhedsstyrelsen regner i Danmark med, at mellem 6 og 15 ud af 100, der har haft COVID-19, oplever langvarige fysiske eller psykiske senfølger.
Symptomer, der varer mere end 12 uger efter infektionen, bør tages alvorligt. Trækker trætheden, åndenøden, hjertebanken eller koncentrationsbesværet ud eller forværres, bør man kontakte sin egen læge.
Pludseligt opståede brystsmerter, kraftig åndenød eller besvimelse kræver kontakt til 1-1-2.
Læs også: Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier
Læs også: Snus, vape eller cigaretter: Hvilken er mindst skadelig for dit hjerte og dine lunger?
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.