Du kender måske følelsen fra en halvmørk morgen. Du er lige vågnet, men kroppen vil ikke lystre. Mange har prøvet det en enkelt gang, og oplevelsen bliver siddende.
Det fænomen kaldes søvnparalyse. En oversigtsartikel i det fagfællebedømte tidsskrift Cureus fra juli 2024 samler den nyeste viden om tilstanden.
Omkring 7,6 procent af den almindelige befolkning har oplevet mindst én episode i løbet af livet. Blandt studerende er tallet markant højere, cirka 28 procent.
Musklerne er slukket, mens du er vågen
Normalt skruer hjernen ned for musklerne, når du går ind i drømmesøvnen, også kaldet REM-søvn. Det er en slags indbygget bremse, der forhindrer dig i at udføre dine drømme fysisk.
Læs også: To kiwier en time inden sengetid kan hjælpe dig til at falde i søvn 35 procent hurtigere
Ved et anfald af søvnparalyse vågner bevidstheden op, mens bremsen stadig er slået til. Du er vågen, men kroppen reagerer, som om du stadig drømmer.
Vejrtrækningen og øjnene fungerer, mens de små muskler mellem ribbenene er slappe. Det kan give fornemmelsen af, at det er svært at trække vejret. Episoderne varer typisk fra få sekunder til få minutter.
Tre typer oplevelser gentager sig
Mere end tre ud af fire episoder følges af levende sansebedrag, ifølge Cureus-oversigten. De falder i tre genkendelige mønstre, som forskerne har beskrevet på tværs af kulturer.
Nogle oplever en fremmed tilstedeværelse i rummet, en skygge eller en skikkelse ved sengen. Andre mærker et tungt tryk på brystet, ofte kombineret med følelsen af at blive kvalt.
Læs også: Børn med overvægt har to vaner til fælles, viser nyt studie
En tredje gruppe får falske bevægelser, som at svæve, falde eller forlade sin krop. Oplevelserne er sjældent farlige i sig selv, men mange beskriver dem som dybt skræmmende.
Hvad der skruer op for risikoen
Søvnmangel og uregelmæssige sengetider er de to faktorer, som går oftest igen. Stress, vagtarbejde og alkohol før sengetid ser også ud til at øge chancen for en episode.
Mange oplever desuden, at anfald sker, når de sover på ryggen. Hyppige episoder kan hænge sammen med andre tilstande, blandt andet narkolepsi, søvnapnø og psykiske belastninger som PTSD og panikangst.
Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kan søvnparalyse også være et af flere symptomer ved narkolepsi, men raske personer kan opleve fænomenet en gang imellem uden at fejle noget.
Læs også: Stort studie: Fast søvnrytme kan hænge sammen med 23 procent færre psykiske lidelser
Det kan du selv gøre
Der findes ingen behandling, der kan stoppe en episode, mens den står på. Forebyggelsen handler først og fremmest om søvnen selv.
Cureus-oversigten peger på en fast sengetid, syv til ni timers søvn pr. nat og et roligt, mørkt og køligt soveværelse som de vigtigste skruer at dreje på. Også stresshåndtering og en pause fra kaffe og alkohol sent på dagen kan reducere hyppigheden.
Vender anfaldene tilbage igen og igen, eller giver de dig så meget angst, at det forstyrrer nattesøvnen, bør du tale med din praktiserende læge. Hyppige episoder kan være tegn på en underliggende søvnsygdom, der kalder på en nærmere udredning.
Læs også: Går du i seng på forskellige tidspunkter? Din hjerterisiko kan være op til 23 procent højere
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.