Du kender sikkert glassene med den hvide kokosolie i supermarkedet. Måske har du selv skiftet smørret ud med den, fordi den sælges som et sundere alternativ.
Mange tror, kokosolie er bedre for hjertet, fordi den stammer fra en frugt. Det er bare ikke det, forskningen viser.
Ifølge American Heart Association hæver kokosolie det såkaldt “dårlige” LDL-kolesterol lige så meget som smør og svinefedt. Organisationen fraråder derfor at bruge den i stedet for olier med umættet fedt.
Omkring 82 procent af fedtet i kokosolie er mættet fedt, mod 63 procent i smør og 50 procent i oksetalg.
Læs også: Vil du drikke mindre alkohol? Nyt studie peger på planteekstrakt
Studierne peger alle i samme retning
Det mest samlede billede kom i januar 2020. Forskere fra Singapore gennemgik 16 forsøg med kokosolie i tidsskriftet Circulation.
På tværs af forsøgene hævede kokosolie LDL-kolesterolet med omkring 10 mg/dl sammenlignet med planteolier som oliven, raps og solsikke.
Det er en mærkbar stigning, fordi LDL-kolesterol er en af de vigtigste risikofaktorer for åreforkalkning og hjertesygdom.
Kokosolie hævede også det “gode” HDL-kolesterol en smule, men ikke nok til at opveje LDL-stigningen. Forskerne så ingen effekt på triglycerider, blodsukker eller inflammation.
Læs også: Granatæblejuice dagligt kan sænke dit blodtryk markant på blot to uger
Gælder ikke supermarkedets kokosolie
Mange af de positive påstande om kokosolie bygger på forskning i MCT-fedt, en særligt forarbejdet olie der kun indeholder mellemkædede fedtsyrer. Supermarkedets kokosolie er ikke MCT-olie.
Den består primært af fedtsyrer, som kroppen behandler anderledes og langsommere end dem i rene MCT-præparater, påpeger Harvard T.H. Chan School of Public Health.
Studier af MCT-præparater kan derfor ikke overføres til det glas kokosolie, du har stående i køkkenet.
Vurderingen går igen hos Hjerteforeningen. De angiver kokosoliens andel af mættet fedt til cirka 90 procent og skriver, at den kan sidestilles med smør og stegemargarine.
Læs også: Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de
Forklaringen er de lange mættede fedtsyrer i olien, som hæver LDL-kolesterolet og over tid øger risikoen for åreforkalkning og blodprop.
Det kan du bruge i stedet
Både American Heart Association og Hjerteforeningen peger på det samme alternativ. Olier der er flydende ved stuetemperatur og har et højt indhold af umættet fedt.
Rapsolie og olivenolie er de to gængse bud i et dansk køkken, og de kan bruges til stort set alt, kokosolie ellers skulle bruges til. Vi har tidligere sammenlignet de tre olier i vores gennemgang af, hvilken madolie der er bedst for hjertet.
Smagen på kokosolie er en separat sag. Den giver en karakteristisk sødme til thai-retter og bagværk og kan sagtens bruges i små mængder uden at vælte et sundt kostmønster.
Læs også: Avocado og mango kan gavne hjertet på bare otte uger, viser studie
Som fast fedtkilde til hverdagens madlavning er valget derimod klart. Anbefalingen fra både American Heart Association og Hjerteforeningen er, at mættet fedt højst bør udgøre omkring 10 procent af dagens kalorier.
Én spiseskefuld kokosolie indeholder omkring 12 gram mættet fedt. For en voksen med et moderat kalorieindtag er det tæt på et døgns kvote på én gang.
Læs også: Kosttilskud er på vej til at blive forbudt i EU: Her er årsagen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.