Mange danskere har i dag en karton havre- eller mandelmælk stående i køleskabet ved siden af den gamle sødmælk.
De fleste går ud fra, at det ene kan erstatte det andet uden videre. Men ikke alle plantedrikke er skruet ens sammen.
Et nyt studie i The Lancet Planetary Health viser, at skift fra mejeriprodukter til uberigede plantealternativer kan give mangel på fire vigtige næringsstoffer.
Det drejer sig om jod, calcium, riboflavin (B2-vitamin) og B12-vitamin.
Læs også: Nyt studie i 193 lande: Salterstatning kan forebygge millioner af dødsfald
Forskere fra University of Surrey og Queen’s University Belfast står bag undersøgelsen, der blev offentliggjort den 4. november 2026, skriver EurekAlert.
Holdet gennemgik 289 plantebaserede produkter: 146 drikke, 76 yoghurter og 67 oste.
Derefter brugte de kostdata fra over 3.500 briter i alderen 18 måneder til 100 år.
På den måde kunne de regne på, hvad der sker med næringsindtaget, hvis mælk, yoghurt og ost delvist eller helt skiftes ud.
Læs også: Kan du drikke light-sodavand og stadig tabe dig? Forskere giver svaret
Særligt teenagepigerne bliver ramt af jodmangel
Mønsteret træder tydeligt frem i modellen. Erstattes blot 20 til 35 procent af det almindelige mejeriindtag med uberigede eller delvist berigede plantealternativer, stiger andelen af teenagepiger med for lavt jodindtag fra 54 til 65 procent.
Blandt kvinder mellem 19 og 49 år stiger den fra 32 til 42 procent. Ved et fuldt skift bliver tallene markant værre.
Så har 80 procent af teenagepigerne og 72 procent af teenagedrengene ikke nok jod.
“Storbritannien er særligt sårbar over for jodmangel, fordi landet mangler en jodberigelses-politik som for eksempel obligatorisk jod i salt.” Det siger lektor Sarah Bath, hovedforfatter på studiet, ifølge EurekAlert.
Læs også: Hjerteforeningen advarer mod at bruge kokosolie som hverdagens fedtkilde
Også i Danmark er mejeriet en stor jodkilde
Ifølge Fødevarestyrelsen skal husholdningssalt og salt i brød og almindeligt bagværk tilsættes 20 mg jod pr. kg salt.
Kravet blev indført i 2000, og niveauet blev hævet i 2019, fordi danskernes jodindtag var faldet.
Men mejeriprodukter er sammen med saltet stadig en stor kilde til jod i den danske kost. Et skift væk fra mælk, yoghurt og ost berører derfor også et dansk kosthold.
Calcium er den anden store knast
På calcium-siden er forskellen mellem mælk og de fleste plantedrikke stor.
Læs også: Vil du drikke mindre alkohol? Nyt studie peger på planteekstrakt
En analyse fra DTU Fødevareinstituttet fandt 121 mg calcium pr. 100 g letmælk, 5,3 mg i havredrik og 14 mg i sojadrik.
Selv plantedrikke, der er tilsat calcium, lander typisk på 84 til 105 mg pr. 100 g. Det er stadig under mælken.
En pointe fra DTU er desuden, at det tilsatte calcium bundfælder sig, så kartonen skal rystes, før man hælder.
Berigelse kan lukke de fleste huller
Studiet undersøgte også, hvad der sker, hvis plantealternativerne obligatorisk tilsættes de næringsstoffer, der mangler.
Læs også: Granatæblejuice dagligt kan sænke dit blodtryk markant på blot to uger
Kombinerer man beriget plantemælk med jodberiget brød, falder andelen af teenagepiger med for lavt jodindtag til 37 procent, viser modellen.
For forbrugeren er det, der står på etiketten, afgørende.
Kig efter calcium, riboflavin, B12 og eventuelt jod i varedeklarationen, særligt hvis plantedrikke fylder meget i din husstands kost.
Økologiske plantedrikke må efter EU-reglerne ikke tilsættes vitaminer og mineraler, så de er typisk uberigede.
Spiser du sjældent fisk og mejeriprodukter, kan egen læge tage en blodprøve og tjekke dit niveau af B12.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.