Du kender sikkert de perioder, hvor arbejdet, familien og alt det, der skal nås, aldrig helt slipper. For mange handler stress mest om tankemylder og uro i mellemgulvet. Men det kan være mere end det.
Opsamlingen af forskning peger i samme retning. En metaanalyse af Suzanne Segerstrom og Gregory Miller i Psychological Bulletin samlede mere end 300 studier. Den fandt, at langvarig psykisk stress konsekvent er forbundet med et dårligere fungerende immunforsvar.
Både de celler, der skal opdage virus tidligt, og de antistoffer, kroppen bygger op, bliver påvirket. Det kan i hverdagen vise sig som hyppigere forkølelser og sår, der heler langsommere.
Sådan påvirker stress de hvide blodlegemer
Mekanismen går gennem stresshormonet kortisol. I korte stunder giver et skub af kortisol immunforsvaret et midlertidigt løft. Bliver niveauet forhøjet i måneder, sker det modsatte.
Læs også: Fem minutters vejrtrækning om dagen kan forbedre dit humør mere end meditation
Immuncellerne holder op med at reagere ordentligt på hormonet, og kroppen glider i en lavgradig betændelsestilstand.
Et mindre forsøg på studerende under eksamenspres fandt markant færre af de hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter. Forskerne bag studiet peger på, at det også kan svække kroppens svar på vacciner.
Billedet matcher en klassisk skelnen i stressforskningen. Kort stress kan hjælpe immunforsvaret. Vedvarende stress trækker det ned på bredden.
Fire vaner der kan bygge forsvaret op igen
Nyere forskning peger på fire indsatser, som kan dæmpe stress og hjælpe immunforsvaret. Ingen af dem er mirakler, men tilsammen tegner de en konkret handlingsplan.
Læs også: Frivilligt arbejde kan sænke din risiko for tidlig død og depression markant
Den første er mindfulness og meditation. I forsøg med 8-10 ugers programmer er markører for inflammation faldet i blodet, og søvnen er blevet bedre. Effekten knyttes både til lavere kortisol og til et roligere nervesystem.
Den anden er motion. En stor forskningsgennemgang fra 2025 pegede på yoga og rolig konditionstræning som de former for træning, der gav størst fald i kortisol hos personer under stort pres. Bevægelse 3-5 gange om ugen i 8-16 uger var det typiske mønster.
Den tredje er søvn. Allerede én nat under fem-seks timer kan sænke aktiviteten af de naturlige dræberceller, der tidligt opdager virus. Syv til ni timer natten igennem ser i studier ud til at bygge forsvaret op igen.
Den fjerde er nære relationer. En systematisk oversigt i Neuroscience & Biobehavioral Reviews fandt, at ensomhed og social isolation er forbundet med højere niveauer af betændelses-markører i blodet.
Læs også: Ensomhed svarer til at ryge 15 cigaretter om dagen: det gør det ved din krop
Hvornår skal man kontakte egen læge
Føles stressen vedvarende, og forsvinder træthed, infektioner eller søvnbesvær ikke af sig selv, er næste skridt en snak med egen læge. Det er også den vej, man får mulighed for at få en samtalebehandling eller et struktureret forløb, hvis det bliver nødvendigt.
Læs også: Ny forskning afslører: Så lidt tid i naturen skal der til for at løfte humøret
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.