Hvordan påvirker mad, motion, søvn og stress egentlig blodsukkeret? Det ville den 33-årige journalist Alexa Mellardo undersøge ved at bære en blodsukkermåler i 30 dage.
Forsøget gav hende flere overraskende indsigter i, hvordan kroppen reagerer på hverdagens vaner, ifølge Parade.
Stress kan få blodsukkeret til at stige

På særligt travle arbejdsdage opdagede Alexa Mellardo, at hendes blodsukker kunne stige, selvom hun ikke havde spist.
Ifølge speciallæge i hormonsygdomme Mandip Rawla kan psykisk stress påvirke blodsukkeret, fordi kroppen frigiver stresshormoner.
Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask
Den samme mad kan påvirke blodsukkeret forskelligt

En af de største overraskelser var, at den samme fødevare ikke nødvendigvis gav den samme reaktion hver gang.
Da hun spiste en frokost med blandt andet kyllingesalat og raviolisalat, steg blodsukkeret markant.
Dagen efter spiste hun en mindre portion raviolisalat, hvilket kun gav en moderat stigning.
Søvnen spiller også en rolle

Mellardo bemærkede, at hendes blodsukker nogle nætter lå over det normale niveau.
Hun overvejede, om det kunne hænge sammen med urolige drømme eller mareridt.
Ifølge Mandip Rawla kan dårlig søvn påvirke kroppens stresshormoner og dermed blodsukkeret.
Sushi fik blodsukkeret til at stige hurtigt

En aften spiste Mellardo en California roll og oplevede kort efter en hurtig stigning i blodsukkeret.
Diætisten Danielle Hildreth forklarede, at de hvide ris i sushi indeholder forholdsvis få fibre og derfor typisk fordøjes hurtigt.
Læs også: Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt
Mængden af ris i forhold til grøntsager og protein kan også have betydning.
Motion gav ikke altid det forventede resultat

Under to forskellige vandreture registrerede Mellardo en stigning i blodsukkeret.
Den ene tur foregik om morgenen efter kaffe og en lille müslibar, mens den anden fandt sted om eftermiddagen efter både morgenmad og frokost.
Oplevelserne viste hende, at kroppens reaktion på fysisk aktivitet ikke altid er enkel at forudsige.
Læs også: Derfor får du forstoppelse på rejsen: Sådan undgår du det
Havregrød gav en overraskende stor stigning

Da Mellardo spiste varm havreklidgrød, steg hendes blodsukker med 54 mg/dL.
Appen anbefalede, at hun næste gang kombinerede måltidet med protein eller sunde fedtstoffer.
En rask gåtur efter måltidet blev også foreslået som en mulighed for at understøtte et mere stabilt blodsukker.
Hjemmelavede pandekager påvirkede næsten ikke blodsukkeret

Ikke alle de måltider, Mellardo forventede ville påvirke blodsukkeret, gav store udsving.
Læs også: Ny bekymrende udvikling: Tarmkræft stiger for første gang i 20 år
Hjemmelavede pandekager var blandt de fødevarer, hvor målingerne forblev forholdsvis stabile eller hurtigt vendte tilbage til udgangspunktet.
Det samme gjaldt blandt andet røræg med ost og hjemmelavet tomatsuppe.
Varme bade påvirkede hendes målinger

Under et wellnessophold bemærkede Mellardo, at hendes blodsukker steg midlertidigt efter et ophold i et varmt bassin.
Hun blev overrasket over, at noget så simpelt som varmt vand kunne påvirke målingerne.
Ifølge Parade har forskning publiceret i Psychological Reports tidligere vist, at behandling med varmt vand kan påvirke blodsukkeret.
Protein og fibre kan gøre en forskel

Efter forsøget begyndte Mellardo at være mere opmærksom på sammensætningen af sine måltider.
Ifølge Danielle Hildreth kan protein, fibre og fedt være med til at forsinke fordøjelsen og den hastighed, hvormed glukose frigives til blodet.
Derfor kan kombinationen af forskellige næringsstoffer have betydning for blodsukkerets udvikling efter et måltid.
En stigning betyder ikke nødvendigvis, at maden er usund

Mellardo lærte, at en markant stigning i blodsukkeret ikke automatisk betyder, at en fødevare bør undgås.
Frugt, fuldkorn og stivelsesholdige grøntsager kan eksempelvis få blodsukkeret til at stige, selvom de indeholder vigtige næringsstoffer.
Ifølge Hildreth er det derfor vigtigt at se på kosten som helhed frem for at vurdere fødevarer ud fra enkelte målinger.
Hun ændrede sine spisevaner efter forsøget

Målingerne fik Mellardo til at tænke mere over, hvordan hun sammensatte sine måltider.
Når hun bestilte mad eller spiste ude, begyndte hun oftere at vælge retter med en balance mellem kulhydrater, protein, fibre og fedt.
Hun begyndte også at supplere pizza og pasta med salat eller grøntsager.
Blodsukkermåleren kan ikke stille en diagnose

Selvom Mellardo fik værdifuld indsigt i sine vaner, understreger eksperterne, at målingerne ikke kan bruges alene til at diagnosticere sygdomme.
Ifølge Mandip Rawla anvendes kontinuerlige blodsukkermålere især til at identificere mønstre og hjælpe personer med diabetes med at justere deres medicin.
For personer uden diabetes kan målingerne give indsigt i kroppens reaktion på forskellige fødevarer.
Eksperterne understreger dog, at resultaterne bør vurderes sammen med blandt andet kost, symptomer, livsstil, sygehistorie og almindelige blodprøver.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.