De fleste af os har prøvet at føle os alene. Måske en stille søndag eller en periode efter et brud, hvor dagene bliver lange. Spørgsmålet er, om den følelse sætter spor i hjernen.
Et nyt studie fra Bordeaux i tidsskriftet Aging & Mental Health tyder på, at det afhænger af, hvor længe ensomheden varer.
Kronisk, vedvarende ensomhed er forbundet med 38 procent højere risiko for demens, mens lejlighedsvis ensomhed ikke ser ud til at påvirke risikoen målbart.
Forskerne fulgte franske ældre over 65 år i cirka 30 år fra 1988 til 2018. I de første otte år spurgte de deltagerne gentagne gange, om de følte sig ensomme, og inddelte dem i tre grupper.
Læs også: Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression
Derefter fulgte de 1.540 af deltagerne i knap 20 år for at se, hvem der udviklede demens.
Forskellen mellem lejlighedsvis og vedvarende ensomhed
Resultaterne tegner et klart billede. I gruppen, der aldrig følte sig ensom, udviklede 33,1 procent demens. I gruppen med lejlighedsvis ensomhed var tallet 34,5 procent, altså stort set det samme.
Men i gruppen med kronisk ensomhed udviklede 49,1 procent demens. Det er den vedvarende tilstand, der ser ud til at gøre skade, forklarer seniorforsker Karine Pérès fra Bordeaux Population Health Centre i en pressemeddelelse fra EurekAlert! om studiet.
Hun pointerer, at de fleste mennesker oplever ensomhed på et tidspunkt i livet. Men det er, når ensomheden bliver kronisk og vedvarende, at den kan øge risikoen for demens.
Læs også: Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?
Vedvarende ensomhed holder kroppen i stress og en vedvarende betændelsestilstand, og det kobles til mindre motion, dårligere kost og højere risiko for hjerte-kar-sygdom og diabetes. Alle er kendte risikofaktorer for demens.
At bo alene er ikke det samme som at være ensom
Et af de mest tankevækkende fund handler om, hvad der egentlig betegnes som ensomhed. Blandt de kronisk ensomme boede 29,6 procent ikke alene.
Ensomhed handler altså i høj grad om kvaliteten af relationerne og følelsen af forbindelse, ikke kun om, hvorvidt der er et andet menneske i huset.
Førsteforfatter Yvanna Simon siger i pressemeddelelsen, at sårbarheden også kan udspringe af utilfredsstillende relationer, byrder som pårørende eller mangel på meningsfulde aktiviteter.
Læs også: Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer
Hendes pointe er, at sundhedspersonale, socialrådgivere og politikere ikke alene bør se på, om en ældre bor alene, men også på den subjektive oplevelse af forbindelse.
Studiet er et observationsstudie og kan ikke bevise, at ensomhed i sig selv forårsager demens.
Ensomheden blev desuden målt med et enkelt spørgsmål, så kvaliteten af relationerne er ikke undersøgt i dybden.
I Danmark skønner Ældre Sagen, at op mod 75.000 danskere over 65 år har ensomheden tæt inde på livet i hverdagen.
Læs også: Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper
Tidligere forskning har koblet ensomhed til færre raske leveår og højere sygelighed.
Oplever man, at en vedvarende følelse af ensomhed har bidt sig fast hos en selv eller en pårørende, kan egen læge være et sted at starte samtalen.
Læs også: Fem minutters vejrtrækning om dagen kan forbedre dit humør mere end meditation
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.