Måden du spiser din mad på, kan være lige så vigtig som, hvad du spiser. Forskning viser, at rækkefølgen på dine fødevarer kan påvirke både blodsukker, energi og mæthed – og det kræver ikke store ændringer i din kost.
Start altid med grøntsager
Fiberrige grøntsager som salat, broccoli eller gulerødder hjælper med at sænke blodsukkerstigninger og sikrer, at du får vigtige vitaminer og mineraler i starten af måltidet.
Drik vand inden du spiser
Et glas vand før maden kan hjælpe med at dæmpe appetitten og sikre, at du ikke forveksler tørst med sult.
Spis protein som nummer to
Efter grøntsagerne bør du gå efter protein som kylling, fisk, æg eller bælgfrugter, da det mætter godt og stabiliserer blodsukkeret.
Læs også: Disse ting sker der med din krop, når du dropper sukker i 14 dage
Tilsæt sunde fedtstoffer
Avocado, olivenolie, nødder eller frø giver mæthed og støtter optagelsen af fedtopløselige vitaminer.
Gem kulhydraterne til sidst
Ris, pasta, brød eller kartofler bør være det sidste, du spiser, for at undgå store blodsukkerudsving og efterfølgende træthed.
Spis i et roligt tempo
At spise langsomt giver kroppen tid til at registrere mæthed, så du undgår at overspise.
Start måltider med suppe eller salat
En let grøntsagssuppe eller frisk salat kan reducere den samlede mængde kalorier, du indtager, fordi du bliver fyldt op af lavkalorie-mad først.
Læs også: Ultraforarbejdet og forklædt som sundt – disse produkter snyder dig
Tyg maden grundigt
Grundig tygning hjælper fordøjelsen og gør det lettere for kroppen at optage næringsstofferne i maden.
Tænk på mæthed fremfor mængde
Fokuser på at spise indtil du er behageligt mæt, ikke proppet – det støtter både fordøjelsen og energiniveauet.
Gentag ikke strategien ved hvert eneste måltid
Selvom metoden er effektiv, behøver du ikke bruge den hver gang – selv få gange om ugen kan gøre en forskel for blodsukker og energi.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic
Læs også: Hun droppede light sodavand – og mærkede en vild forandring på bare 10 dage
Læs også: Drikker du stadig denne type mælk? Ny forskning viser markant øget dødsrisiko