Skandinavere behøver ikke skifte til olivenolie og soltørrede tomater for at spise sig til flere leveår. Et stort svensk befolkningsstudie viser at de personer der bedst fulgte de nordiske ernæringsanbefalinger, havde 23 procent lavere risiko for at dø i opfølgningsperioden end dem der fulgte dem dårligst.
Fundet stammer fra et studie publiceret i The Journal of Nutrition i juli 2025. Forskere fra Aarhus Universitet og Karolinska Institutet fulgte 76.122 svenske mænd og kvinder fra to store befolkningsundersøgelser, Cohort of Swedish Men og Swedish Mammography Cohort, med en median opfølgning på 18,8 år. I løbet af perioden døde 30.142 af deltagerne.
Lavere risiko for kræft og hjertesygdom
Forskerne udviklede en samlet score for hvor tæt hver deltager fulgte de nordiske ernæringsanbefalinger fra 2023. De der lå i toppen, havde ikke bare lavere samlet dødelighed, men også lavere dødelighed af de to store folkesygdomme. Risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom var 23 procent lavere, og risikoen for at dø af kræft var 17 procent lavere, sammenlignet med de deltagere der fulgte anbefalingerne dårligst.
Tallene er justeret for uddannelse, indkomst og fysisk aktivitet. Christina Dahm, lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har stået i spidsen for arbejdet. I pressemeddelelsen fra universitetet formulerer hun det sådan at dødeligheden blandt midaldrende svenskere der følger anbefalingerne, er 23 procent lavere end blandt dem der ikke gør, også når der tages højde for de sociale forskelle.
Læs også: 8 tegn på kaliummangel og hvad det gør ved dit hjerte og dine muskler
Et nordisk svar på middelhavskosten
Middelhavskosten har i årtier været den kost forskere har peget på som særligt sund. De nordiske ernæringsanbefalinger fra 2023 bygger på nogle af de samme principper, men er tilpasset det der faktisk vokser og produceres i vores del af verden. Det er også et bevidst valg, forklarer forskerne, fordi lokale råvarer trækker mindre på klimaet.
Rammen er bred nok til at både en dansk, en svensk og en norsk hverdagskost kan holdes op mod den. Bælgfrugter flere gange om ugen er ét af de konkrete greb forskningen tidligere har fremhævet fra netop den nordiske ramme.
Sådan ser den nordiske kost ud på tallerkenen
Studiets score bygger på 15 fødevaregrupper. Nogle skal fylde mere, andre mindre. Ifølge ScienceDaily er hovedbudskabet at spise mere fuldkorn, bælgfrugter, fisk og fedtfattige mejeriprodukter, og mindre kød og tilsat sukker.
Mere konkret består den nordiske kost i studiet af:
Læs også: Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer
- Grøntsager, frugt og bær
- Fuldkorn (rugbrød, havregryn, byg)
- Bælgfrugter, nødder og frø
- Fisk og skaldyr
- Fedtfattige mejeriprodukter
- Kartofler
- Umættede olier (fx rapsolie)
- Mindre rødt og forarbejdet kød
- Mindre tilsat sukker
Det er et observationsstudie, som kan påvise sammenhænge, men ikke i sig selv bevise at kosten er årsag til den lavere dødelighed. Alligevel er signalet stærkt nok til at forskerne bag konkluderer at højere efterlevelse af de nordiske anbefalinger er forbundet med lavere dødelighed i den svenske befolkning. For danske læsere der har svært ved at se sig selv i en middelhavsopskrift, er der altså et hjemligt alternativ der ser ud til at kunne det samme.
Læs også: Hvad kreatin gør ved din hukommelse - og hvem der profiterer mest af tilskuddet
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.