Denne flasketype kan indeholde langt mere mikroplast end plastikflasker

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange tror, at disse typer flasker er det sundeste valg, når man vil undgå mikroplast.

Men ny forskning viser, at de faktisk kan indeholde langt flere mikroplastpartikler end både plastikflasker og dåser – men hvordan kan det lade sig gøre?

50 gange mere mikroplast end plastikflasker

Foto: Dmytro Furman / Shutterstock.com

En fransk undersøgelse fandt, at sodavand, iste, lemonade og øl i glasflasker havde markant højere koncentrationer af mikroplast end samme drikke i plastik eller dåser.

Den mindst forurenet drik

Foto: Shutterstock.com

Selvom vand i glasflasker havde lidt højere mikroplastindhold end i plastikflasker, var vand generelt den drik med færrest partikler.

Læs også: Supermarkeders indretning kan fremme sundere indkøb, viser nyt studie

Den store synder

Foto: FotograFFF / Shutterstock.com

Mange glasflasker har metal- eller plastbelagte låg med maling, der afgiver polyesterbaserede mikroplastpartikler, især når lågene ridses eller slides.

Mikroplast fra lågene matcher malingen

Foto: Shutterstock.com

Forskerne fandt, at mikroplasternes farve, form og kemiske sammensætning svarede til den maling, der blev brugt på lågene, hvilket styrkede mistanken om deres oprindelse.

Rensning af låg reducerede forureningen markant

Foto: Shutterstock.com

Ved at blæse luft på lågene faldt mikroplastindholdet fra 287 til 106 partikler pr. liter. Efter en skylning med vand og alkohol faldt tallet yderligere til 87 partikler pr. liter.

Vin slap billigere

Foto: Shutterstock.com

Selvom vin oftest kommer i glasflasker, viste testen lavere mængder mikroplast. Korkpropper i stedet for låg kan være forklaringen.

Læs også: Derfor får du lyst til chips, pizza og burger, når du drikker alkohol

Mikroplast kan også komme fra andre kilder

Foto: Shutterstock.com

Udover lågene kan mikroplast komme fra luftbårne partikler, ingredienser, vand eller plastdele i produktionsudstyret.

Mikroplast findes overalt i kroppen

Foto: Shutterstock.com

Mikroplast er blevet fundet i blod, modermælk, fordøjelsessystem, lunger og andre organer. Indtag gennem mad og drikke er den primære vej ind i kroppen.

Potentielle sundhedsrisici ved mikroplast

Foto: Shutterstock.com

Mikroplast er sat i forbindelse med inflammation, oxidativt stress, hormonforstyrrelser, fertilitetsproblemer og muligvis kræft.

Effekten afhænger af partiklernes størrelse, form og kemi.

Læs også: Spiser du nok protein? Efter 40 har din krop brug for op til 50 procent mere

Ingen emballage er helt fri for risiko

Foto: Shutterstock.com

Eksperter anbefaler at variere valg af emballage, bruge glas eller stålkrus derhjemme og reducere forbruget af forarbejdede drikke for at mindske eksponeringen.

Artiklen er baseret på informationer fra Health.com.

Læs også: Forskere undersøger nyt spor: Magnesium kan spille en større rolle end hidtil troet

Andre Artikler

6 advarselstegn på blodprop i benet, og hvornår du skal handle øjeblikkeligt

Cirka halvdelen af alle blodpropper i benet giver slet ingen symptomer.

Så mange kalorier kan du forbrænde på et år ved at gå hver dag

Hvor mange kalorier kan en daglig gåtur egentlig forbrænde på et år? Beregninger giver svaret her.

Bare to minutters mere motion og fem minutters mere søvn kan forlænge dit liv med et år

Ny undersøgelse af næsten 60.000 briter peger på, at mikroskopiske ændringer i hverdagen kan give et helt ekstra leveår.

Supermarkeders indretning kan fremme sundere indkøb, viser nyt studie

Et forsøg i discountbutikker har undersøgt, om placeringen af frugt og grønt kan påvirke kundernes indkøb.

6 advarselstegn på blodprop i benet, og hvornår du skal handle øjeblikkeligt

Cirka halvdelen af alle blodpropper i benet giver slet ingen symptomer.

Så mange kalorier kan du forbrænde på et år ved at gå hver dag

Hvor mange kalorier kan en daglig gåtur egentlig forbrænde på et år? Beregninger giver svaret her.

Bare to minutters mere motion og fem minutters mere søvn kan forlænge dit liv med et år

Ny undersøgelse af næsten 60.000 briter peger på, at mikroskopiske ændringer i hverdagen kan give et helt ekstra leveår.