Derfor opleves en hot toddy lindrende mod influenza

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hot toddy forbindes ofte med lindring ved hoste og forkølelse, men virker drikken egentlig?

Varme drikke har længe haft status som førstehjælp ved begyndende sygdom.

De fleste kender forestillingen om, at en kombination af honning, citron og varme væsker kan dæmpe irritation i hals og næse.

Ifølge Verywell Health er det dog sjældent selve blandingen, der gør forskellen.

Mange bruger hot toddy, bestående af kogende vand, citron og honning, fordi den opleves som beroligende, men drikken som helhed har ikke en dokumenteret effektiv.

Læs også: Disse ingredienser i din smoothie kan reducere inflammation

Hvad siger forskningen?

Det er især honningen, der skiller sig ud. Et studie publiceret i JAMA Pediatrics viste, at honning kan dæmpe irritation i svælget.

Derudover viste en anden undersøgelse publiceret i Mini-Reviews in Medicinal Chemistry, at honning også kan bekæmpe nogle bakterier og vira, så man undgår at blive syg.

Husk at spædbørn under 12 måneder ikke må få honning, da risikoen for botulisme stiger betydelig.

Forskning publiceret i Cochrane Database of Systematic reviews viser desuden, at et indtag af C-vitamin fra citron ved sygdomsforløbets start kan betyde færre sygdomsdage for nogle.

Læs også: Her er de mest anbefalede diæter til vægttab i 2026

Varmt vand nævnes som et andet væsentligt element i et studie fra Cardiff School of Biosciences, da varme væsker og damp kan lette vejrtrækningen og give midlertidig lindring.

Et studie publiceret i Alcohol Research gør samtidig opmærksom på, at alkohol ikke har dokumenteret helbredende effekt og kan udtørre kroppen.

Andre muligheder for lindring

Ifølge Verywell Health findes der flere tiltag, som generelt anbefales ved hoste og forkølelse.

Fugtmættet luft fra en luftfugter kan mindske irritation, og saltvandsgurgling kan hjælpe med at skylle svælget rent, viser en undersøgelse publiceret i Explore.

Læs også: Studie af 76.000 personer: Nordisk kost kan sænke risikoen for tidlig død

Desuden er håndkøbsmedicin og visse æteriske olier mulige supplementer, blandt andet eucalyptus og pebermynte, viser en undersøgelse publiceret i Flavour and Fragrance Journal.

Hot toddy er ikke uden værdi, men det er ikke selve drikken, som gør miraklet, men de enkelte ingredienser, der gør forskellen og kan bruges på mange måder.

Kilder: Verywell Health, JAMA Pediatrics, Mini-Reviews in Medicinal Chemistry, Cochrane Database of Systematic reviews, Cardiff School of Biosciences, Alcohol Research, Explore og Flavour and Fragrance Journal.

Læs også: Sådan kan kanel påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Andre Artikler

Så lidt træning skal der til for at styrke din balance

Balancen i kroppen bliver ofte dårligere med alderen, men få minutters daglig træning kan hjælpe med at holde den stærk.

Disse ingredienser i din smoothie kan reducere inflammation

Ernæringseksperter er enige om, at man skal være kritisk over for kosttrends, der lover mirakler uden videnskabelig dokumentation....

Du kan forebygge diabetes uden vægttab, viser nyt studie

Ny forskning udfordrer sammenhængen mellem vægttab og prædiabetes. Det peger på, at kroppen kan ændre sig uden at kiloene gør.

Brug af disse sociale medier kan øge trivslen, viser ny rapport

Nye data peger på, at det ikke kun handler om tiden brugt på de sociale medier, men også om hvordan medierne bruges.

Så lidt træning skal der til for at styrke din balance

Balancen i kroppen bliver ofte dårligere med alderen, men få minutters daglig træning kan hjælpe med at holde den stærk.

Disse ingredienser i din smoothie kan reducere inflammation

Ernæringseksperter er enige om, at man skal være kritisk over for kosttrends, der lover mirakler uden videnskabelig dokumentation....

Du kan forebygge diabetes uden vægttab, viser nyt studie

Ny forskning udfordrer sammenhængen mellem vægttab og prædiabetes. Det peger på, at kroppen kan ændre sig uden at kiloene gør.