Disse fem vaner koster hver femte livet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En international undersøgelse afslører, at fem livsstilsrelaterede faktorer alene står bag halvdelen af alle tilfælde af hjertekarsygdom og én ud af fem dødsfald.

Her får du et overblik over, hvad du skal være særligt opmærksom på – og hvorfor det gælder overalt i verden.

Forhøjet blodtryk

Foto Shutterstockcom

Det mest afgørende faresignal ifølge forskningen. Når trykket i kroppens blodkar er konstant for højt, belastes hjertet og risikoen for blodpropper og hjerneblødninger stiger betydeligt.

Højt kolesteroltal

Foto Shutterstockcom

Overskydende kolesterol kan sætte sig i blodårerne som åreforkalkning og blokere blodgennemstrømningen. Det øger risikoen for både hjerteanfald og slagtilfælde.

Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

Type 2-diabetes

Foto Shutterstockcom

Diabetes skader blodkarrene og kan medføre både hjertekarsygdom og nedsat funktion i organer – herunder hjernen og nyrerne. Samtidig er sygdommen forbundet med øget inflammation i kroppen.

Svær overvægt

Foto Shutterstockcom

Fedme midt i livet er tæt knyttet til flere andre risikofaktorer som diabetes, højt blodtryk og kolesterol. Kombinationen skaber en giftig cocktail for hjertet.

Rygning

Foto Shutterstockcom

Cigaretter skader blodkarrene, fremmer åreforkalkning og medfører iltmangel i kroppens væv. Tobaksrøg er desuden en af de stærkeste risikofaktorer for tidlig død på verdensplan.

Kvinder er særligt udsatte

Foto Shutterstockcom

Studiet viser, at kvinder generelt er mere påvirkede af de fem faktorer end mænd – særligt hvad angår hjertekarsygdom. Det kalder på øget opmærksomhed på kvinders sundhed i forebyggelsesindsatsen.

Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

Hjertekarsygdom kan forebygges

Foto Shutterstockcom

Selv små ændringer i livsstil kan mindske risikoen betragteligt. Fysisk aktivitet, sund kost, rygestop og kontrol med blodtryk og blodsukker er nøglen.

Regionale forskelle er tydelige

Foto Shutterstock

I Østeuropa og Rusland er andelen af hjertekarsygdom, der kan tilskrives disse faktorer, endnu højere end i Vesteuropa. Det understreger behovet for målrettede sundhedsindsatser.

Danmark sakker bagud

Foto Shutterstockcom

Danskerne lever i gennemsnit kortere end befolkningen i mange andre vesteuropæiske lande. Ifølge eksperter hænger det sammen med, at vi ikke prioriterer forebyggelse højt nok.

Et globalt billede – med lokal betydning

Foto Shutterstockcom

Selvom studiet dækker hele verden, er budskabet relevant overalt: Livsstil betyder noget. Forebyggelse virker. Og vi har alle noget at vinde ved at tage ansvar for vores helbred.

Læs også: Hvordan GLP-1 medicin ændrer spisevaner i julen

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

Læs også: Fødevareeksperter advarer mod sølvpapir til bestemte julemadrester

Andre Artikler

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.