Drop vægttab: Sådan kan du også forbedre dit helbred

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange forbinder sundhed med vægt og kostplaner. Forskningen peger dog på, at andre vaner ofte har større betydning.

Ved årets begyndelse fylder slankekure og vægttab meget i både medier og hverdags­samtaler.

Ifølge The Conversation kan fokus på vægt overskygge andre forhold, som har en klar effekt på helbredet.

Flere af dem kræver hverken diæter eller drastiske ændringer.

Når kroppen er presset

Stress er en vigtig, men ofte overset faktor. Langvarig stress kan påvirke immunforsvaret, øge blodtryk og forstyrre søvnen.

Læs også: Sådan kan blåbær påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem regelmæssigt

Forskning publiceret i Trends in Endocrinology and Metabolism viser, at stress kan ændre spisevaner. Nogle spiser mere, mens andre mindre. Hvilket kan være usundt for kroppen.

Et andet studie publiceret i Clinical Nutrition viser, at mange fravælger frugt og grøntsager, når de føler sig stresset.

Søvn hænger også tæt sammen med usunde madvalg.

For lidt søvn er forbundet med øget risiko for blandt andet hjertesygdomme og depression.

Læs også: Sådan påvirkes din krop, når du drikker te jævnligt

Samtidig påvirker søvnmangel appetitten og øger lysten til sukker og fed mad, viser en undersøgelse publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition.

Bevægelse i hverdagen

Motion forbindes ofte med vægttab, men ifølge et studie fra Journal of Sport and Health Science giver fysisk aktivitet sundhedsfordele uanset vægt.

Regelmæssig bevægelse kan blandt andet forbedre kolesteroltal og blodsukker.

Det behøver ikke være intensiv træning. The Conversation peger på, at daglig bevægelse som gang, cykling og trappegang også har effekt, især når det bliver en fast vane.

Læs også: Nyt studie: Vin kan påvirke kroppens biologiske alder

Et bredere blik på sundhed

Kosten spiller dog stadig en rolle, men fokus ligger på indhold fremfor kalorier.

Et meta-studie publiceret i Nutrition Journal viser, at et højere indtag af plantebaserede fødevarer hænger sammen med lavere risiko for alvorlig sygdom, også blandt personer, der spiser kød.

Sundhed handler om flere daglige vaner samlet set. Forskningen peger på, at søvn, stress, bevægelse, kost og alkohol har større betydning for helbredet end vægttab alene.

Kilder: The Conversation, Trends in Endocrinology and Metabolism, Clinical Nutrition, The American Journal of Clinical Nutrition, Chinese Medical Sciences Journal, Sleep and Breathing, Journal of Sport and Health Science, Dovepress, Diabetes Care og Nutrition Journal.

Læs også: Er appelsinjuice virkelig sundt? Forskningen giver svar

Læs også: B3-vitamin kan påvirke effekten af kemoterapi

Andre Artikler

Sådan kan blåbær påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem regelmæssigt

Små ændringer i hverdagen kan have stor betydning for helbredet, og blåbær er et godt eksempel på en...

Nyt studie: Patienter kan muligvis stoppe deres hjertemedicin efter ét år

Ny forskning stiller spørgsmål ved brugen af betablokkere efter en blodprop og peger på, at behandlingen måske ikke er nødvendig for alle.

Nyt AI-værktøj identificerer hjertesvigt op til fem år før symptomer

Et stille signal fra hjertet kan være til stede længe før du selv mærker noget.

Undgår du solen? Det kan være lige så farligt som at ryge, viser nyt studie

Et svensk studie viser, at kvinder, der undgår solen, har en højere dødelighed.

Sådan kan blåbær påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem regelmæssigt

Små ændringer i hverdagen kan have stor betydning for helbredet, og blåbær er et godt eksempel på en...

Nyt studie: Patienter kan muligvis stoppe deres hjertemedicin efter ét år

Ny forskning stiller spørgsmål ved brugen af betablokkere efter en blodprop og peger på, at behandlingen måske ikke er nødvendig for alle.

Nyt AI-værktøj identificerer hjertesvigt op til fem år før symptomer

Et stille signal fra hjertet kan være til stede længe før du selv mærker noget.