Overvægt er et voksende sundhedsproblem verden over. Mange lever med følgesygdomme som diabetes og hjertekarsygdom.
Samtidig har flere nyere slankemidler vist begrænsninger, både i effekt og i bivirkninger.
Derfor søger forskere andre biologiske tilgange, også nogle som tidligere blev anset for for risikable.
Cellernes energi
Kroppens celler får deres energi fra mitokondrier. De omdanner mad til kemisk energi, som cellerne bruger til at fungere.
Læs også: Hvad sker der med din risiko for tidlig død, når du spiser mindre rødt kød?
Ifølge et studie i tidsskriftet Chemical Science har forskere undersøgt stoffer, der ændrer denne proces, så noget af energien går tabt som varme.
Når cellerne mister noget energi, må de forbrænde mere fedt for at følge med.
Resultaterne bygger på laboratorieforsøg med celler, ikke på forsøg med mennesker. Det betyder, at forskningen stadig er på et tidligt stadie.
Historiske advarsler
At øge forbrændingen kunstigt har tidligere haft alvorlige konsekvenser.
Læs også: Giver du dit barn vitamintilskud? Overdosering har sendt næsten 2.000 børn på hospitalet
Et stof kaldet 2,4-dinitrophenol blev i 1930’erne brugt til vægttab, men blev forbudt, fordi det kunne føre til farlig overophedning.
Erfaringerne har gjort myndigheder og forskere meget forsigtige.
Historien viser, at små ændringer i kroppens energibalance kan få store følger. Derfor er sikkerhed et centralt punkt i al ny forskning på området.
En mulig fremtid
I det nye studie har forskerne udviklet mildere stoffer, som påvirker mitokondrierne mindre kraftigt.
Læs også: Daglige bønner og soja kan sænke din risiko for forhøjet blodtryk med op til 19 procent
Chemical Science beskriver, at nogle af disse øger energiforbruget uden at skade cellerne.
Ifølge forskerholdet kan metoden måske en dag bruges mod overvægt, men der mangler både dyreforsøg og kliniske studier.
Det er endnu uklart, om behandlingen kan blive sikker nok til mennesker.
Forskerne understreger behovet for tid, kontrol og klare regler, før resultaterne kan få praktisk betydning i sundhedssystemet og fremtidig medicinsk praksis.
Læs også: Sådan kan påvirke din krop, hvis du spiser ananas hver dag
Kilder: Science Daily og Chemical Science.
Læs også: Solbær, blåbær og brombær: hvad pigmentet i mørke bær gør ved dit hjerte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.