Er vitaminplastre blot en ny trend eller et sundhedsmirakel?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vitaminplastre er en ny tilføjelse til sundhedsverdenen, og måske har du ikke hørt om dem endnu. Disse små, klæbende plastre lover hurtig tilførsel af vigtige vitaminer direkte gennem huden og er på den måde en bekvem erstatning for piller og kosttilskud. Men lever de op til forventningerne?

Sådan virker vitaminplastre
Vitaminplastre fungerer ved, at vitaminer og næringsstoffer via diffusion trænger gennem huden og ind i blodbanen, i modsætning til piller, der optages gennem fordøjelsessystemet. Ifølge Carol Johnston, professor i ernæring ved Arizona State University, er huden dog skabt til at beskytte kroppen mod uønskede stoffer udefra. Derfor kan særligt vandopløselige vitaminer, såsom C-vitamin, have svært ved at trænge igennem huden.

Visse fedtopløselige vitaminer som A, D, E og K kan lettere optages via huden, men det betyder ikke, at de nødvendigvis når blodbanen effektivt. David Seres, professor i medicin ved Columbia University Medical Center, påpeger, at blot fordi et vitamin er fedtopløseligt, garanterer det ikke, at det optages på en pålidelig måde gennem huden.

Undersøgelse af vitaminplastrene
Flere studier har undersøgt, om vitaminplastre kan øge vitaminindholdet i blodet, men resultaterne er blandede. 

Et mindre studie, udført af forskere fra blandt andet University of Iowa Hospital and Clinics, undersøgte personer, der havde gennemgået en gastric bypass-operation mod overvægt og brugte multivitaminplastre, hyppigere manglede D-vitamin og andre vigtige vitaminer, sammenlignet med dem, der tog kosttilskud i pilleform.

Læs også: Sådan genkender du de første tegn på alkoholafhængighed

Andre undersøgelser har vist mere positive resultater. Et studie, foretaget af forskere fra University of Florida, har undersøgt personer, som fik foretaget bariatrisk kirurgi mod overvægt og brugte multivitaminplastre. Her fandt de frem til en generel stigning i blodniveauerne af D-vitamin og B6, selvom nogle deltagere stadig manglede disse vitaminer. Dog manglede studiet kontrolgrupper og data om forsøgspersonernes diæt.

Plastrenes effektivitet
Eksperter påpeger dog, at vitaminplastre stadig halter efter piller i effektivitet. Piller indeholder en præcis mængde næringsstoffer, som kroppen nemmere optager gennem fordøjelsessystemet. Nial Wheate, professor ved Macquarie University, bemærker, at plastre ikke kan indeholde nær så mange vitaminer og mineraler som en tablet. Desuden kan plastre give allergiske reaktioner fra klæbestoffer og med tiden blive en dyr løsning, hvis effekten er lav.

Vitaminplastre kan have en plads hos personer med specifikke behov, eksempelvis dem, der har svært ved at sluge piller, men for de fleste er der bedre måder at få deres vitaminer på. Eller som Nial Wheate konkluderer til National Geographic: “Spar dine penge. Du har ikke brug for dem, medmindre din læge har fortalt dig, at du mangler vitaminer”.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Denne almindelige drik hjælper dig hurtigst igennem sygdom

Læs også: Så hurtigt tager du på igen efter at have stoppet med Wegovy

Andre Artikler

Sprøde æble- og græskarchips – uden friture

Vil du have en uimodståelig snack, der både tilfredsstiller den søde tand og den salte lyst? Så er disse æble- og græskarchips det perfekte valg.

Snart kan lægerne stå på sidelinjen, mens robotter fører kniven på operationsstuen

En ny generation af intelligente operationsrobotter er på vej til at overtage rollen som kirurger – og kan snart udføre indgreb helt uden menneskelig styring.

Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag

Daglig meditation kan forandre hjernen både fysisk og mentalt.Forskning viser, at regelmæssig praksis forbedrer læring, hukommelse, koncentration...

Gennembrud: Forskere undersøger ny metode til at standse sclerose

En britisk patient med sclerose har som den første fået en banebrydende behandling, der kan ændre måden, vi...

Sprøde æble- og græskarchips – uden friture

Vil du have en uimodståelig snack, der både tilfredsstiller den søde tand og den salte lyst? Så er disse æble- og græskarchips det perfekte valg.

Snart kan lægerne stå på sidelinjen, mens robotter fører kniven på operationsstuen

En ny generation af intelligente operationsrobotter er på vej til at overtage rollen som kirurger – og kan snart udføre indgreb helt uden menneskelig styring.

Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag

Daglig meditation kan forandre hjernen både fysisk og mentalt.Forskning viser, at regelmæssig praksis forbedrer læring, hukommelse, koncentration...