Uanset om du vil tabe dig, holde vægten eller bare forstå din krop bedre, er det en god idé at kende sit kaloriebehov. Her er 10 veldokumenterede pointer, der forklarer, hvordan dit energibehov ændrer sig med alder, vægt og aktivitetsniveau.
Kend dit ligevægtsindtag
Dit ligevægtsindtag – også kaldet energibalance – er det antal kalorier, du har brug for dagligt for at holde din vægt stabil. Spiser du mere, tager du på. Spiser du mindre, taber du dig. Det lyder simpelt, men kroppen er kompleks.
Dit aktivitetsniveau betyder mere, end du tror
Hvor meget du bevæger dig i løbet af dagen – både på arbejdet og i fritiden – har enorm betydning for dit daglige kalorieforbrug. Har du et stillesiddende job og ingen træning, er behovet lavt. Har du fysisk arbejde eller træner ofte, stiger behovet markant.
Din krop bruger mest energi i hvile
Det overrasker mange, men mellem 50–70 % af dit daglige energiforbrug sker, mens du bare eksisterer – trækker vejret, tænker, holder organerne i gang. Det kaldes dit hvilestofskifte og udgør basen for dit samlede kaloriebehov.
Læs også: Derfor kobler forskere rødt kød til demens og hjerteproblemer
Muskler forbrænder mere end fedt
Muskler er krævende for kroppen at vedligeholde. Derfor forbrænder folk med høj muskelmasse flere kalorier – også i hvile – end personer med samme vægt, men med mere fedt. Styrketræning er derfor en effektiv måde at øge forbrændingen på.
Kaloriebehovet falder med alderen
Når vi bliver ældre, mister vi gradvist muskelmasse og bevæger os ofte mindre. Det sænker stofskiftet og dermed også kaloriebehovet. Spiser du, som da du var 25, risikerer du at tage på som 55-årig.
Slankekure ændrer dit kaloriebehov
Når du taber dig, har din krop mindre masse at “holde i gang” – og derfor falder det daglige behov. Det er derfor, mange oplever, at vægttabet går i stå efter et stykke tid. Løsningen? Genberegn dit behov undervejs.
Ikke alle kalorier forbrændes ens
Det kræver forskellig mængde energi at fordøje forskellige næringsstoffer. Protein kræver mest, derefter kulhydrater og til sidst fedt. Derfor kan proteinrige kostvaner faktisk øge dit samlede energiforbrug en smule – selv i hvile.
Læs også: Skal du virkelig drikke vand, selvom du ikke er tørstig?
Mænd og kvinder har ikke samme behov
Mænd har i gennemsnit 15–20 % højere kaloriebehov end kvinder, fordi de typisk har større muskelmasse og kropsvægt. Selv ved samme træning forbrænder mænd ofte flere kalorier end kvinder.
Graviditet og amning øger behovet
At vokse et barn eller producere mælk kræver ekstra energi. Kaloriebehovet stiger i løbet af graviditeten og topper under amning – men præcis hvor meget, afhænger af kropsbygning og mælkeproduktion.
Vægttab i tal: 1 kg = 7000 kcal
For at tabe ét kilo fedt skal du opnå et kalorieunderskud på cirka 7000 kalorier. Det svarer til 1000 kalorier mindre om dagen i en uge. Men husk – vægten kan svinge pga. væske, hormoner og fordøjelse, så resultatet ses ikke altid med det samme.
Artiklen er baseret på information fra I FORM
Læs også: Kan du spise dig til mindre psoriasis? Det siger forskningen
Læs også: Dansk virksomhed går imod industrien: Vil stoppe ultraforarbejdet mad