Kan dåsefisk måle sig med frisk fisk?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Frisk fisk er ofte det første, vi tænker på, når det handler om sundhed og kød. Men det kan både være dyrt og tidskrævende at tilberede. Derfor vælger mange dåsefisk som en nem måde at få ugens anbefalede mængde på – men kan det måle sig med den friske variant?

Fiskens næringsstoffer
Fisk er kendt som en af de bedste kilder til omega-3-fedtsyrer, der er afgørende for vores hjertesundhed, syn og endda kan reducere risikoen for visse kræftformer. Omega-3-fedtsyrer, proteiner og vitaminer i fisk er i høj kvalitet og let tilgængelige for kroppen. Derfor opfordrer sundhedseksperter ofte til at spise fisk flere gange om ugen for at opnå disse fordele.

Ulempen ved dåsefisk
En ulempe ved dåsefisk er, at fedtet kan oxidere, hvilket påvirker smagen negativt. Når fedtstofferne i fisken reagerer med ilt, kan de blive harske og skabe en lugt og smag, som mange forbinder med ‘gammel fisk’. Dette er også grunden til, at fiskeolie ofte er kapslet ind. 

Karsten Olsen fra Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, på Københavns Universitet understreger dog, at denne oxidation ikke udgør en sundhedsrisiko. “Man kender lugten fra en lidt gammel fisk, som har en umiskendelig luft af – ja, fisk, netop fordi fedtstofferne oxiderer (…) Men det er altså ikke et problem at spise fisk på dåse eller for den [sags] skyld frossen fisk”, forklarer han til Videnskab.dk

Hvad er så bedst?
Selvom fisk på dåse mister en smule af sine sunde fedtstoffer, som ændrer karakter under konserveringsprocessen, er det stadig en god kilde til omega-3-fedtsyrer. Ifølge Karsten Olsen er der blot tale om en marginal forringelse i forhold til frisk fisk. Dåsefisk er derfor et sundt alternativ, især når frisk fisk ikke er en mulighed. Konserves er desuden en praktisk måde at opbevare fisk på i længere tid.

Læs også: Er din daglige kaffe godt for dig? Her er hvad evidensen faktisk viser

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Hun spiste æg hver dag i to uger – her er resultaterne

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.

Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

En kræftlæge peger på fem symptomer, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Kortisol fra langvarig stress skubber kroppen til at oplagre fedt i bughulen frem for under huden.

Det skete med kroppen efter syv dages intensiv meditation

Ny forskning peger på, at bare syv dages intensiv meditation kan sætte målbare spor i både hjerne og krop.

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.

Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

En kræftlæge peger på fem symptomer, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Kortisol fra langvarig stress skubber kroppen til at oplagre fedt i bughulen frem for under huden.