Koffein er ikke kun til trætte forældre – det også blevet brugt i dette forsøg som medicin til spædbørn født for tidligt.
Disse babyer lider ofte af apnø, en tilstand hvor de stopper med at trække vejret i korte perioder.
Læger har længe anvendt koffein for at stimulere vejrtrækningen. Men spørgsmålet er, om en forlænget behandling efter udskrivning gør en forskel.
Det ville forskere i USA undersøge i det såkaldte MoCHA-studie. Her deltog 827 spædbørn fra 29 hospitaler.
Læs også: Kost rig på rødt kød og fastfood koblet til 23 procent højere risiko for lungekræft
De blev født mellem uge 29 og 33 og modtog koffeinbehandling, som man normalt stopper før udskrivelse.
I forsøget blev halvdelen fortsat behandlet med koffein – også hjemme i 28 dage. Den anden halvdel fik placebo.
Ingen kortere indlæggelse
Håbet var, at børnene med forlænget koffeinbehandling kunne komme hurtigere hjem. Men det skete ikke.
Der var ingen forskel i indlæggelsens længde mellem grupperne. Babyer, der fortsatte med koffein, var ganske vist hurtigere fri for apnø – men de blev ikke udskrevet tidligere.
Læs også: Sådan kan chia frø påvirke dit blodtryk og kolesterol, hvis du spiser dem dagligt
Det viste sig, at evnen til at spise selv og tage nok på i vægt i højere grad bestemte, hvornår børnene kunne komme hjem. Ikke apnøen.
En vigtig detalje og en uventet bivirkning
Forskerne bemærkede dog en fordel: Børnene i koffeingruppen blev hurtigere apnøfri.
Det kan få betydning for fremtidige behandlingsstrategier – men det skal vejes op mod mulige bivirkninger.
For eksempel så man en lille øget forekomst af hjertebanken i koffeingruppen og en mindre vægtøgning i starten.
Læs også: Dit hår kan afsløre, om du mangler jern, protein eller B-vitaminer
På den anden side var der ingen forskel i antallet af genindlæggelser eller alvorlige komplikationer.
Så selvom koffeinbehandlingen ikke forkortede indlæggelsen, skabte den måske en mere stabil overgang hjem.
Artiklen er baseret på informationer fra JAMA Network.
Læs også: Analyse af 22 studier: Naturlige transfedtstoffer i mælk, smør og ost skader ikke dit hjerte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.