Så mange kalorier har du brug for – baseret på vægt, aktivitet og sundhedsmål

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Dit daglige kaloriebehov er ikke tilfældigt – det afhænger af din vægt, dit aktivitetsniveau og hvad du ønsker at opnå med din sundhed.

Kalorier er brændstof til kroppen

Foto: Shutterstock.com

Hver eneste tanke, bevægelse og funktion i kroppen kræver energi – og den energi kommer fra kalorier. Uden dem ville kroppen ganske enkelt ikke fungere.

Kilojoule og kilokalorier – hvad er forskellen?

Foto: Shutterstock

Energi i mad måles i både kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal). I dagligdagen bruger vi typisk “kalorier”, men begge tal står på varedeklarationer.

Nem omregning mellem enheder

Foto: Shutterstock.com

1 kilojoule svarer til 0,239 kilokalorier. Og 1 kilokalorie svarer til 4,2 kilojoule. Det gør det lettere at regne med indholdet i din mad.

Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Så meget energi indeholder næringsstofferne

Fedt indeholder mest energi, mens kulhydrater og proteiner ligger lavere:

Foto: Shutterstock.com
  • 1 g fedt = 9 kcal
  • 1 g kulhydrat = 4 kcal
  • 1 g protein = 4 kcal

Din vægt afgør dit kaloriebehov

Foto: Shutterstock.com

Er du normalvægtig og fysisk aktiv, kan du regne med ca. 30 kcal pr. kg kropsvægt pr. dag. En person på 70 kg har altså brug for omkring 2100 kcal dagligt.

Er du overvægtig, skal du bruge færre kalorier

Foto: Shutterstock.com

Hvis din BMI er over 30, falder behovet til cirka 25 kcal pr. kg kropsvægt. Det skyldes lavere forbrænding og behov.

Vil du tabe dig? Skab et kalorieunderskud

Foto: Shutterstock.com

Vægttab sker, når du indtager færre kalorier, end du forbrænder. Et underskud på ca. 500 kcal om dagen svarer til et vægttab på cirka 0,5 kg om ugen.

Læs også: Mounjaro gav 35 procent større vægttab hos kvinder efter overgangsalderen: Én bestemt faktor spillede ind

Undgå tomme kalorier

Foto: Shutterstock.com

Fødevarer som slik, chips og sodavand mætter ikke og bidrager ikke med næring – men indeholder alligevel mange kalorier. Det er her, du let kan spare.

Din forbrænding spiller en stor rolle

Photo: Shutterstock.com

Hvor mange kalorier du forbrænder hver dag, afhænger af din livsstil. Motion, stående arbejde og hverdagsaktivitet øger dit daglige kalorieforbrug.

Spis mad, der mætter bedre

Foto: Shutterstock.com

Fødevarer med kostfibre – som grove grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter – holder dig mæt længere og gør det nemmere at spise færre kalorier uden sult.

Kaloriefattig mad kan stadig være lækker

Foto: Shutterstock.com

Nogle madvarer er naturligt kalorielette og gode i en sund kost:

Læs også: Din startvægt kan afgøre, om gentagne slankekure er skadelige for dit helbred

  • Kyllingebryst
  • Torsk
  • Gulerødder
  • Blomkål
  • Agurk
  • Svampe
  • Light-sodavand
    De fylder meget i maven – men lidt i regnskabet.

Artiklen er baseret på informationer fra Med24

Læs også: Nyt studie: To enkle strategier bremser vægthop efter Ozempic-stop

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.