Så mange kalorier har du brug for – baseret på vægt, aktivitet og sundhedsmål

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Dit daglige kaloriebehov er ikke tilfældigt – det afhænger af din vægt, dit aktivitetsniveau og hvad du ønsker at opnå med din sundhed.

Kalorier er brændstof til kroppen

Foto: Shutterstock.com

Hver eneste tanke, bevægelse og funktion i kroppen kræver energi – og den energi kommer fra kalorier. Uden dem ville kroppen ganske enkelt ikke fungere.

Kilojoule og kilokalorier – hvad er forskellen?

Foto: Shutterstock

Energi i mad måles i både kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal). I dagligdagen bruger vi typisk “kalorier”, men begge tal står på varedeklarationer.

Nem omregning mellem enheder

Foto: Shutterstock.com

1 kilojoule svarer til 0,239 kilokalorier. Og 1 kilokalorie svarer til 4,2 kilojoule. Det gør det lettere at regne med indholdet i din mad.

Læs også: Det kan der ske i kroppen, hvis du spiser hvidløg hver dag

Så meget energi indeholder næringsstofferne

Fedt indeholder mest energi, mens kulhydrater og proteiner ligger lavere:

Foto: Shutterstock.com
  • 1 g fedt = 9 kcal
  • 1 g kulhydrat = 4 kcal
  • 1 g protein = 4 kcal

Din vægt afgør dit kaloriebehov

Foto: Shutterstock.com

Er du normalvægtig og fysisk aktiv, kan du regne med ca. 30 kcal pr. kg kropsvægt pr. dag. En person på 70 kg har altså brug for omkring 2100 kcal dagligt.

Er du overvægtig, skal du bruge færre kalorier

Foto: Shutterstock.com

Hvis din BMI er over 30, falder behovet til cirka 25 kcal pr. kg kropsvægt. Det skyldes lavere forbrænding og behov.

Vil du tabe dig? Skab et kalorieunderskud

Foto: Shutterstock.com

Vægttab sker, når du indtager færre kalorier, end du forbrænder. Et underskud på ca. 500 kcal om dagen svarer til et vægttab på cirka 0,5 kg om ugen.

Læs også: Populær fastemetode gav ikke mere vægttab end normal døgnrytme

Undgå tomme kalorier

Foto: Shutterstock.com

Fødevarer som slik, chips og sodavand mætter ikke og bidrager ikke med næring – men indeholder alligevel mange kalorier. Det er her, du let kan spare.

Din forbrænding spiller en stor rolle

Photo: Shutterstock.com

Hvor mange kalorier du forbrænder hver dag, afhænger af din livsstil. Motion, stående arbejde og hverdagsaktivitet øger dit daglige kalorieforbrug.

Spis mad, der mætter bedre

Foto: Shutterstock.com

Fødevarer med kostfibre – som grove grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter – holder dig mæt længere og gør det nemmere at spise færre kalorier uden sult.

Kaloriefattig mad kan stadig være lækker

Foto: Shutterstock.com

Nogle madvarer er naturligt kalorielette og gode i en sund kost:

Læs også: Sådan kan det påvirke kroppe, hvis du spiser græskarkerner hver dag

  • Kyllingebryst
  • Torsk
  • Gulerødder
  • Blomkål
  • Agurk
  • Svampe
  • Light-sodavand
    De fylder meget i maven – men lidt i regnskabet.

Artiklen er baseret på informationer fra Med24

Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, hvis du drikker æblecidereddike

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Det kan der ske i kroppen, hvis du spiser hvidløg hver dag

Et eller to fed hvidløg om dagen kan gøre mere end at sætte smag på maden. Ifølge ernæringseksperter...

Malariaudbrud i lufthavn har nu kostet tre mennesker livet

Tredje dødsfald er bekræftet i et sjældent udbrud af malaria i lufthavn.

Så meget hurtigere ældes unge end den forrige generation

Amerikanere har en markant højere biologisk aldring end folk født 25 år tidligere.

Sociale medier spreder uklare budskaber om Alzheimer-blodprøver, viser nyt studie

En ny undersøgelse viser, hvordan Alzheimers sygdom bliver fremstillet på sociale medier, og hvilke vigtige oplysninger, der ofte mangler.

Det kan der ske i kroppen, hvis du spiser hvidløg hver dag

Et eller to fed hvidløg om dagen kan gøre mere end at sætte smag på maden. Ifølge ernæringseksperter...

Malariaudbrud i lufthavn har nu kostet tre mennesker livet

Tredje dødsfald er bekræftet i et sjældent udbrud af malaria i lufthavn.

Så meget hurtigere ældes unge end den forrige generation

Amerikanere har en markant højere biologisk aldring end folk født 25 år tidligere.