Når temperaturen falder, dukker gamle råd om forebyggelse af sygdom op i nye former.
Et af de mest populære tilskud denne sæson er en drik, der har fået stor opmærksomhed på sociale medier.
Flere ser drikken som en mulighed for at styrke kroppen og reducere risikoen for forkølelse.
Den findes i mange varianter, men fælles for dem er, at de baserer sig på et specifikt krydderi, som længe har været genstand for forskning i forhold til mulige helbredsmæssige fordele.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, hvis du spiser mandler hver dag
Tradition og moderne trend
Den såkaldte guldmælk, også kendt som golden milk eller gurkemejelatte, kombinerer ofte gurkemeje med ingefær, kanel, kardemomme og sort peber, og i nogle tilfælde tilsættes også en fedtkilde for at øge optagelsen i kroppen.
Tilhængere fremhæver ikke alene den lune og krydrede smag, men også dens påståede evne til at lindre symptomer ved forkølelse og styrke immunforsvaret.
Drikken er blevet en trend, som understøttes af en markant stigning i delinger og anbefalinger på sociale medier.
Forskningens vurdering
Selvom gurkemeje har et ry for at være betændelsesbekæmpende, er den videnskabelige dokumentation mere nuanceret.
Læs også: Dit tandkød kan behandles uden antibiotika: Forsøg peger på to billige alternativer
Det aktive stof i krydderiet, curcumin, ser i laboratorieforsøg lovende ud, men udfordringen er, at kroppen optager det meget dårligt.
Flere kliniske studier har vist, at selv store mængder kun registreres i minimal grad.
Forskere peger dog på, at sort peber kan forbedre optagelsen markant, hvilket er årsagen til, at mange opskrifter indeholder netop denne ingrediens.
På trods af den begrænsede optagelse, anser flere eksperter drikken for at have en beroligende og symptomlindrende effekt, hvilket kan forklare dens popularitet.
Læs også: Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser
Artiklen er baseret på informationer fra Forskning.no og Sol.no.
Læs også: Tilskud kobles til færre dødsfald blandt for tidligt fødte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.