Mangel på fosfor kan true verdens fødevareproduktion

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Fosfor er et af de mest essentielle mineraler i vores krop. Det er dog ikke kun i kroppen, at det findes, men det er også et uundværligt komponent i kunstgødning, som verdens landbrug er dybt afhængig af. Men er vi ved at løbe tør?

Fosfors store betydning
Fosfor er det næstmest forekommende mineral i kroppen, kun overgået af calcium. Det udgør en stor del af vores knogler og tænder og er essentielt for opbygningen af DNA og RNA. Fosfor er også involveret i energiomsætning og aktivering af enzymer, der er nødvendige for at opretholde et sundt pH-niveau og energilagring i kroppen. Den store mængde fosfor i vores kroppe findes primært i knogler, tænder, blod og blødt væv.

Mange fødevarer indeholder fosfor, især dem, der er rige på protein som kød, fjerkræ, fisk, mælkeprodukter og æg. Hvis din kost indeholder disse fødevarer i tilstrækkelige mængder, får du sandsynligvis den fosfor, du har brug for. En gennemsnitlig voksen person har behov for omkring 600 milligram fosfor om dagen. For lidt fosfor kan føre til alvorlige helbredsproblemer såsom knogle- og ledsmerter, træthed, irritation, angst og nedsat appetit.

Fosfor i gødning
I landbruget bruges fosfor som en central ingrediens i kunstgødning, hvilket er nødvendigt for at sikre høje udbytter af afgrøder. Fosforen i gødningen stammer fra råfosfat, som udvindes fra fosforholdige bjergarter. Advarsler om en truende fosforkrise har dog floreret i flere årtier, og mange har frygtet, at en mangel på fosfor kunne true verdens madproduktion, da vi kunne løbe tør for mineralet. 

Fosforkrisen
Men frygten ser ud til at være overdrevet. Ifølge forskere, som Petter Jenssen fra Det Norske Universitet for Miljø og Biovidenskab, er der ingen grund til at tro, at vi står overfor en akut mangel på fosfor. Jenssen påpeger, at vi har over 250 års forbrug tilbage af råfosfat, og muligvis meget mere, hvis man medregner uudnyttede reserver. Det kan dog være svært at udregne, og derfor bør man også kigge på flere bæredygtige udvindinger.

Læs også: Harvard fulgte 210.000 personer i 32 år: Det betød en håndfuld nødder fem gange i ugen

Affald og spildevand
Selvom der ikke er nogen umiddelbar krise, betyder det ikke, at vi skal ignorere udfordringerne ved fosforforbruget. Nutidens brug af fosfor er ikke bæredygtig, og vi risikerer at forurene miljøet, hvis vi fortsætter som hidtil. Derfor arbejder forskere på at udvikle mere bæredygtige metoder til at genanvende fosfor, blandt andet ved at udnytte affald og spildevand. Fremtidens løsninger kan sikre, at vi ikke kun undgår en krise, men også bruger vores ressourcer mere ansvarligt.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk, Healthline og Netdoktor.

Læs også: Hakket oksekød halter efter på protein – her finder du de mest proteinrige udskæringer

Andre Artikler

Forskere finder ny mulig årsag til muskelsmerter ved statinbehandling

Forskere har undersøgt, hvorfor nogle personer får muskelsmerter af statiner.

Harvard fulgte 210.000 personer i 32 år: Det betød en håndfuld nødder fem gange i ugen

Et stort Harvard-studie fulgte 210.000 deltagere i op til 32 år og fandt en tydelig gevinst.

Glem de 10.000 skridt: Forskning på 160.000 voksne peger på et lavere mål

En ny meta-analyse i The Lancet Public Health peger på 7.000 skridt som et realistisk sundhedsmål.

Japansk gåmetode kan give større sundhedsgevinst end 10.000 skridt

Ny forskning fra Japan tyder på, at en enkel ændring i tempoet kan gøre din gåtur langt mere effektiv end blot at tælle skridt.

Forskere finder ny mulig årsag til muskelsmerter ved statinbehandling

Forskere har undersøgt, hvorfor nogle personer får muskelsmerter af statiner.

Harvard fulgte 210.000 personer i 32 år: Det betød en håndfuld nødder fem gange i ugen

Et stort Harvard-studie fulgte 210.000 deltagere i op til 32 år og fandt en tydelig gevinst.

Glem de 10.000 skridt: Forskning på 160.000 voksne peger på et lavere mål

En ny meta-analyse i The Lancet Public Health peger på 7.000 skridt som et realistisk sundhedsmål.