Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tilsætningsstoffer sikrer holdbarhed og lave priser. Men nye data rejser spørgsmål om, hvordan de bør reguleres fremover.

I flere europæiske lande har forbrugere, myndigheder og producenter i årevis diskuteret brugen af konserveringsmidler i industrifremstillet mad.

Emnet berører både folkesundhed, fødevarepriser og social ulighed, fordi forarbejdede produkter ofte spiller en central rolle i husholdninger med lavere indkomster.

Netop denne balance mellem beskyttelse og tilgængelighed er nu igen i fokus.

Regulering under pres

Ifølge et nyt studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The BMJ kan visse konserveringsmidler være forbundet med en moderat øget kræftrisiko.

Læs også: Sådan kan dit humør blive påvirket, hvis du skærer ned på koffein

Resultaterne giver ikke grundlag for øjeblikkelige forbud, men de udfordrer de nuværende rammer for godkendelse og overvågning af tilsætningsstoffer, skriver forskerne bag studiet.

I en ledsagende lederkommentar peger amerikanske forskere på, at konserveringsmidler har klare samfundsmæssige fordele, men at den udbredte anvendelse sker med begrænset viden om langsigtede helbredseffekter.

De efterlyser derfor en mere afbalanceret regulering, ifølge The BMJ.

Hvad undersøgelsen viser

Studiet bygger på data fra NutriNet-Santé-projektet, hvor over 105.000 franske deltagere gennem mere end et årti har indrapporteret detaljerede kostoplysninger.

Læs også: Hvert femte danske barn er overvægtigt: Sådan hjælper du dit barn godt på vej

Forskerne sammenholdt disse data med sundhedsregistre og identificerede i alt 4.226 kræfttilfælde frem til udgangen af 2023.

Ifølge forskerne var der ingen sammenhæng mellem samlet indtag af konserveringsmidler og kræft.

Derimod var et højere indtag af enkelte stoffer, som ofte findes i forarbejdet kød, færdigretter og læskedrikke, forbundet med øget risiko for bestemte kræftformer.

Sammenhængene varierede betydeligt mellem de undersøgte stoffer, rapporterer The BMJ.

Læs også: Nye tal: Hver femte nordiske teenager drikker energidrik dagligt

Den forsinkede pointe

Studiet dokumenterer ikke årsagssammenhænge. Resultaterne kan dog få betydning for fremtidig fødevarepolitik.

Forskerne fremhæver, at fundene stemmer overens med tidligere laboratoriestudier og derfor bør indgå i sundhedsmyndigheders risikovurderinger.

Samtidig understreges det, at eksisterende kostråd allerede anbefaler at begrænse stærkt forarbejdede fødevarer.

Den nye forskning ændrer ikke dette råd, men den tilfører et nyt lag af evidens til en debat, der langt fra er afsluttet.

Læs også: Disse proteinrige måltider kan være gode for ældre

Kilder: Ecancer og The BMJ.

Læs også: Sådan kan ananas påvirke dine nyrer, hvis du spiser det hver dag

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sådan kan dit humør blive påvirket, hvis du skærer ned på koffein

At skære ned på kaffe og andre koffeinholdige drikke kan mærkes både på humøret, energien og søvnen. For...

Hvert femte danske barn er overvægtigt: Sådan hjælper du dit barn godt på vej

Antallet af overvægtige danske børn er tredoblet på 30 år, men forældrene kan selv gøre en stor indsats.

Lugter du stadigvæk efter et bad? Det kan skyldes disse hudlidelser

For nogle mennesker er lugt fra kroppen ikke et hygiejneproblem, men en underbehandlet lidelse.

Type 2-diabetes rammer flere yngre: Disse faktorer øger din risiko

Et studie peger på tre sociale faktorer, der hænger sammen med type 2-diabetes hos voksne under 45.

Sådan kan dit humør blive påvirket, hvis du skærer ned på koffein

At skære ned på kaffe og andre koffeinholdige drikke kan mærkes både på humøret, energien og søvnen. For...

Hvert femte danske barn er overvægtigt: Sådan hjælper du dit barn godt på vej

Antallet af overvægtige danske børn er tredoblet på 30 år, men forældrene kan selv gøre en stor indsats.

Lugter du stadigvæk efter et bad? Det kan skyldes disse hudlidelser

For nogle mennesker er lugt fra kroppen ikke et hygiejneproblem, men en underbehandlet lidelse.