Sådan reagerer kroppen, når du spiser marcipan til jul

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Marcipan er fast inventar i den danske juletid. Men hvordan påvirker den egentlig kroppen?

Marcipan har en særlig position i dansk julekultur, hvor den indgår i både konfekt, kager og desserter.

Netop fordi den spises hyppigt i en kort periode, er det relevant at se på, hvordan kroppen reagerer på fødevaren som helhed og ikke kun på smagen.

Ernæringsmæssig balance

Ifølge ernæringsrådgiver Jerk W. Langer består marcipan af en betydelig mængde fedt fra mandler.

Fedtet er primært enkeltumættet, hvilket generelt forbindes med en mere gunstig påvirkning af kolesterolniveauerne.

Læs også: Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

For kroppen betyder det, at fedtstoffet indgår i kredsløbet uden samme belastning som mættet fedt.

Samtidig indeholder marcipan mineralet magnesium, som spiller en rolle i reguleringen af blodtryk.

Mæthed og tarmfunktion

Udover fedt bidrager marcipan også med kostfibre og proteiner.

Ifølge Jerk W. Langer har disse næringsstoffer betydning for mæthedsfornemmelsen, hvilket kan være relevant i en periode, hvor måltiderne ofte er tunge og energitætte.

Læs også: Forskere har fundet sammenhæng mellem indtag af havre og risikoen for at udvikle diabetes

Kostfibrene kan understøtte tarmens bevægelser, hvilket er relevant i juletiden, hvor mange oplever fordøjelsesproblemer.

Den skjulte udfordring

Ifølge Jerk W. Langer består omkring en fjerdedel af marcipan af sukker, som hurtigt optages i kroppen.

Det kan få blodsukkeret til at stige, hvorefter kroppen må reagere for at genskabe stabilitet.

Fysisk aktivitet kan ifølge Jerk W. Langer være en faktor, der kan hjælpe kroppen med at håndtere denne belastning mere effektivt.

Læs også: Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

Kilder: Ude og hjemme.

Læs også: Nyt studie peger på, at kraftigt lys kan påvirke appetit og vægt

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.