10 mulige årsager til, at du skal tisse hele tiden

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

At løbe på toilettet konstant kan være både irriterende og bekymrende. Men hvad skyldes det egentlig?

Her er nogle af de mest almindelige årsager.

1. Svage bækkenbundsmuskler

Foto Shutterstockcom

Hvis dine bækkenbundsmuskler er svage, kan det føre til hyppig vandladning.

Musklerne kan blive svækket af alder, fødsler eller skader, men øvelser kan hjælpe med at styrke dem og give bedre kontrol over blæren.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

2. Overgangsalderen

Foto Shutterstockcom

Kvinder i overgangsalderen oplever ofte hormonelle forandringer, som kan påvirke blæren.

Lavere østrogenniveauer kan føre til en øget trang til at tisse, tørhed i urinvejene og større risiko for inkontinens.

3. Infektioner i urinvejene

Foto Shutterstockcom

Blærebetændelse kan give en konstant trang til at tisse, ofte ledsaget af svie, smerter og ildelugtende urin.

Hvis du oplever feber eller blod i urinen, skal du kontakte din læge.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

4. Aldring

Foto Shutterstockcom

Med alderen bliver blærekapaciteten mindre, og musklerne svækkes, hvilket betyder, at du oftere skal på toilettet – især om natten.

Selvom det er en naturlig proces, kan der findes løsninger for at mindske generne.

5. Gynækologiske problemer

Foto Shutterstockcom

Tilstande som endometriose eller livmoderfibromer kan påvirke blærens funktion.

Hvis du også oplever smerter, uregelmæssige blødninger eller ubehag under samleje, bør du få det undersøgt.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

6. Diabetes

Foto Shutterstockcom

En pludselig stigning i vandladning kombineret med ekstrem tørst kan være et tegn på diabetes.

Når blodsukkeret er for højt, forsøger kroppen at skille sig af med det gennem urinen.

7. Forstørret prostata

Foto Shutterstockcom

Mænd over 50 kan opleve hyppig vandladning på grund af en forstørret prostata, der trykker på urinrøret.

Dette kan føre til en svag urinstrøm og følelsen af, at blæren ikke er helt tømt.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

8. For meget koffein eller alkohol

Foto Shutterstockcom

Både koffein og alkohol har en vanddrivende effekt, der kan irritere blæren og øge din trang til at tisse.

Hvis du har problemer med hyppig vandladning, kan det hjælpe at begrænse dit forbrug.

9. Angst og stress

Foto Shutterstockcom

Psykiske faktorer som stress og angst kan få kroppen til at reagere på forskellige måder, herunder en øget trang til at tisse.

Afspændingsteknikker og stresshåndtering kan muligvis afhjælpe problemet.

Læs også: Sukkerfri produkter er ikke altid sundere, ifølge ekspert

10. Overaktiv blære

Foto Shutterstockcom

En overaktiv blære kan få dig til at føle en pludselig, stærk trang til at tisse, selvom blæren ikke er fuld.

Tilstanden kan ofte behandles med livsstilsændringer, blæretræning eller medicin.

Artiklen er baseret på informationer fra Daily Record.

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.