I Danmark forventes en stor stigning af ældre borgere over 80 år.
Ifølge Danmarks Statistik vil gruppen af +80-årige vokse til næsten det dobbelte fra 2024 til 2050, bl.a. grundet de store årgange fra tiden omkring 2. verdenskrig.
Flere ældre har i en række vestlige lande drevet sundhedsudgifterne op.
Fra omkring fem procent af landenes BNP i 1970 til 10 procent i 2019. En udvikling, der bekymrer både økonomer, politikere og andre beslutningstagere.
Læs også: Ny forskning: Tidspunktet for din morgenmad kan påvirke både krop og sind
Herhjemme beregner Finansministeriet løbende udviklingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den aldrende befolkning – selvom den præcise relation mellem befolkningens alder, sygdom og udgifterne til sundhed ikke hidtil med sikkerhed er påvist
Men de danske sundhedsbudgetter behøver ikke stige ukontrollabelt.
Det viser et såkaldt litteraturstudie, hvor forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har gennemgået en lang række forskningsartikler på området.
Det skriver ROCKWOOL Fonden i en pressemeddelelse.
Læs også: Denne dårlige vane kan ødelægge din hjerne
Derfor behøver udgifterne ikke at stige
Der er ifølge forskerne især to årsager til, at de danske sundhedsudgifter ikke behøver at stige uhæmmet i en fremtid med mange flere +80-årige.
For det første har Budgetloven siden 2014 lagt et loft over kommuners, regioners og statens udgifter.
Netop denne udgiftsstyring har betydet, at det (bortset fra COVID-19-årene) er lykkedes regionerne at holde sundhedsudgifterne stabile på trods af, at der bliver flere ældre.
“Det er blandt andet sket med en stram prioritering i det offentlige sundhedsvæsen med nationale beslutninger for, hvilke hospitalsydelser og lægemidler, borgerne kan få tilbudt”, siger Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor emeritus fra Syddansk Universitet, i pressemeddelelsen og fortsætter:
Læs også: Disse grupper får tilbud om vaccine mod influenza og covid-19 i år
“Selvom flere ældre øger efterspørgslen på sundhedsydelser, så følger udbuddet altså ikke nødvendigvis med, og det er med til at lægge låg på, hvor stor en del af de offentlige budgetter, der skal gå til ældres sundhed”.
“Tid til død”
Tidligere forskningsprojekter har kortlagt, at noget af det, der især presser udgifter til sundhed op, er medicinsk teknologi og praksis, som især gavner ældre.
Den effekt kalder sundhedsøkonomer “aldersstejling”, fordi det driver de samlede sundhedsudgifter op, hvis de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. borger stiger mere, jo ældre en person er.
Det er altså både den kraftige stigning i antallet af ældre patienter, og det faktum at den gennemsnitlige ældre patient modtager flere dyre behandlinger, som vækker bekymring.
Læs også: Slut med maveproblemer: De bedste råd til en bedre fordøjelse
Men i Danmark er vores sundhedsbudgetter godt hjulpet af en anden markant tendens, den såkaldte “tid til død”–effekt.
Og den er ifølge sundhedsøkonomerne vigtigere end alder i sig selv.
“Tid-til-død”-effekten går ud på, at omtrent 10 procent af udgifterne til sundhed bruges i patienters sidste leveår – og det er uanset, hvilken alder man har, når man dør.
“Den ældre lever altså flere år i relativ sundhed, inden de helt dyre udgifter på sundhedsbudgettet sætter ind i det sidste leveår. Og så betyder det ikke så meget, om man er 80 eller 85 år gammel, når livet slutter”, siger Jes Søgaard.
Læs også: Denne olie overgår fiskeolie i omega-3-indhold
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.