Dårlig ledelse øger sygefraværet – så meget koster det samfundet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny omfattende analyse måler sammenhængen kvaliteten af ledelse og teamets produktivitet.

Den gode chef spreder gejst om arbejdsopgaver, skaber godt samarbejde, udvikler og motiverer medarbejderne og leder sit team til solide resultater.

I en privat virksomhed vil den slags kunne ses på bundlinjen. Men også på offentlige arbejdspladser kan en leders kvalitet måles.

Den kan blandt andet aflæses i medarbejderens produktivitet og sygefravær – faktisk kan der være helt op til 15 % forskel i sygefravær mellem enheder med gode versus dårlige chefer.

Det viser en ny omfattende analyse udført af professor i økonomi Morten Bennedsen og postdoc Maria Schlier fra Københavns Universitet. Forskningen er støttet af ROCKWOOL Fonden.

Læs også: Mange danskere efterlyser større fokus på tiden efter vægttab: Nu skal lægerne inddrages

Det skriver ROCKWOOL Fonden i en pressemeddelelse.

Sygefravær og løn

I gennemsnit er en fuldtidsansat i det offentlige meldt syg 9,2 dage om året.

Sygefraværet er generelt højere på offentlige arbejdspladser og lønningerne her er mere “låste” end i den private sektor og kan derfor ikke i samme grad anvendes til at belønne dygtige medarbejderne. 

Samtidig er talentfordelingen (målt ved IQ) blandt medarbejderne også mere spredt i den offentlige sektor.

Det betyder, at flere medarbejderne i det offentlige har mere brug for tydelig ledelse for bedst muligt at udfylde deres rolle. 

Læs også: Tusindvis ramt i USA: Nu er mæslinger konstateret i Danmark

Så meget kan spares på en sygedag mindre

Med data for tusindvis af offentlige arbejdspladser har forskerne derfor undersøgt sammenhængen mellem kvaliteten af de offentlige ledere og deres medarbejderes sygefravær (og dermed produktivitet).

Målet er at kortlægge, hvilke lederegenskaber, der henholdsvis fremmer og modvirker fravær hos de ansatte. 

Her dokumenterer forskerne en forskel på knap 9 dage om året mellem den halvdel af offentlige enheder, der har flest sygemeldinger, og dem, der har færrest.

Og det er tal, der kommer med en pris.

Ifølge en undersøgelse fra 2019 kunne den danske stat spare 790 millioner kroner årligt ved at reducere sygefraværet i den offentlige sektor med bare én dag.

Læs også: Mange mænd risikerer alvorlig sygdom: Nu tilbydes helbredstjek ved fodboldstævner

Det svarer til lønudgiften til næsten 3.000 folkeskolelærere.

“Alt i alt understreger vores resultater, at fokus på ledelse er afgørende for at fremme en produktiv og engageret arbejdsstyrke i den offentlige sektor”, siger Morten Bennedsen og fortsætter:

“Det er derfor afgørende, at offentlige arbejdspladser er i stand til at tiltrække, uddanne og også udvælge dygtige ledere i de enkelte offentlige enheder”.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Mæslinger var næsten fortid: Nu spreder den sig igen i USA

Læs også: Det sker der med din krop de første dage, når du holder op med at drikke kaffe

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte

Det er ikke kun vigtigt, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.Ifølge endokrinologen Bradley Neutel kan...

EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Teknologien bag sprøjten skal nu lære immunforsvaret at genkende svulster.

Sådan bør skifteholdsarbejdere håndtere deres forstyrrede søvn

Nattevagter, vekslende skift og et mørklagt soveværelse midt på dagen er hverdag for hundredtusindvis af danskere, og nu er der kommet et evidensbaseret bud på, hvad der faktisk hjælper.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte

Det er ikke kun vigtigt, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.Ifølge endokrinologen Bradley Neutel kan...

EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Teknologien bag sprøjten skal nu lære immunforsvaret at genkende svulster.