Danske forskere afslører: Sådan bliver din krops saltbalance styret

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et banebrydende studie har kortlagt 31 genetiske nøgler til kroppens saltbalance.

Danske forskere har netop offentliggjort et af de største genetiske studier om saltbalance til dato.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Studiet blev muligt takket være adgang til store mængder genetisk materiale fra danske biobanker, herunder Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank.

Kombinationen af genetiske data og sundhedsoplysninger som natriumniveauer har givet forskerne en unik mulighed for at afdække komplekse sammenhænge.

Læs også: Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?

Ifølge seniorforsker Bjarke Feenstra viser det, hvor stærke forskningsressourcer Danmark råder over, og hvordan de kan bruges til at skabe ny, vigtig viden om kroppens biologiske processer.

Hjernens påvirkning

Studiet analyserede genetiske data fra næsten 188.000 personer har et forskerhold fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet identificeret 31 genvarianter, der har betydning for reguleringen af salt i blodet.

Forskningen peger særligt på hypofysen – en lille kirtel i hjernen – som central aktør i kroppens evne til at opretholde en stabil saltbalance.

Ifølge Niklas Worm Andersson, læge ved SSI og førsteforfatter på studiet, er de identificerede genvarianter involveret i biologiske processer, der direkte påvirker natriumkoncentrationen i blodet.

Læs også: Mørke rande under øjnene: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe dig

“Vores studie bidrager til forståelsen af, hvorfor nogle mennesker er mere sårbare over for påvirkninger af saltbalancen. Det er en viden, der vil kunne bruges i fremtidig forskning – som forhåbentlig på sigt kan føre til udvikling af bedre behandling eller forebyggelse af for lave saltniveauer i blodet”, forklarer han i pressemeddelelsen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Forstoppelse: 7 ting forskning viser faktisk hjælper - og hvad der er myte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?

De lover at slå snue, hoste og hovedpine ned med én pille, men flere af de aktive stoffer står svagt, når forskningen kigger dem efter i sømmene.

Ny forskning om slankemedicin: Denne type motion bør du træne tre gange om ugen

Vægttabet kommer hurtigt for mange på GLP-1-medicin, men vægten fortæller langtfra hele historien om, hvad der sker inde i kroppen, mens kiloene forsvinder.

Drikker du meget kaffe? Din tarm kan være anderledes end andres

For første gang er kaffens virkning målt direkte inde i tarmen hos raske danskere, og billedet, der tegnede sig, var ret tydeligt.

Otte timer i stolen hver dag? Så meget motion kan gøre forskellen

Debatten blandt forskere trækker i hver sin retning, men ét niveau går igen, når bevægelse måles mod timer i stolen.

Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?

De lover at slå snue, hoste og hovedpine ned med én pille, men flere af de aktive stoffer står svagt, når forskningen kigger dem efter i sømmene.

Ny forskning om slankemedicin: Denne type motion bør du træne tre gange om ugen

Vægttabet kommer hurtigt for mange på GLP-1-medicin, men vægten fortæller langtfra hele historien om, hvad der sker inde i kroppen, mens kiloene forsvinder.

Drikker du meget kaffe? Din tarm kan være anderledes end andres

For første gang er kaffens virkning målt direkte inde i tarmen hos raske danskere, og billedet, der tegnede sig, var ret tydeligt.