Danske forskere afslører: Sådan bliver din krops saltbalance styret

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et banebrydende studie har kortlagt 31 genetiske nøgler til kroppens saltbalance.

Danske forskere har netop offentliggjort et af de største genetiske studier om saltbalance til dato.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Studiet blev muligt takket være adgang til store mængder genetisk materiale fra danske biobanker, herunder Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank.

Kombinationen af genetiske data og sundhedsoplysninger som natriumniveauer har givet forskerne en unik mulighed for at afdække komplekse sammenhænge.

Læs også: Dit blodtryk kan svinge farligt, selv når målingen ser fin ud

Ifølge seniorforsker Bjarke Feenstra viser det, hvor stærke forskningsressourcer Danmark råder over, og hvordan de kan bruges til at skabe ny, vigtig viden om kroppens biologiske processer.

Hjernens påvirkning

Studiet analyserede genetiske data fra næsten 188.000 personer har et forskerhold fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet identificeret 31 genvarianter, der har betydning for reguleringen af salt i blodet.

Forskningen peger særligt på hypofysen – en lille kirtel i hjernen – som central aktør i kroppens evne til at opretholde en stabil saltbalance.

Ifølge Niklas Worm Andersson, læge ved SSI og førsteforfatter på studiet, er de identificerede genvarianter involveret i biologiske processer, der direkte påvirker natriumkoncentrationen i blodet.

Læs også: Mange danskere tager blodtryksmedicin: Derfor bør du undgå at springe doser over

“Vores studie bidrager til forståelsen af, hvorfor nogle mennesker er mere sårbare over for påvirkninger af saltbalancen. Det er en viden, der vil kunne bruges i fremtidig forskning – som forhåbentlig på sigt kan føre til udvikling af bedre behandling eller forebyggelse af for lave saltniveauer i blodet”, forklarer han i pressemeddelelsen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Mange danskere har fedtlever uden at vide det: Her er, hvad du selv kan gøre

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Forskere fulgte knap 60.000 voksne i seks år på tværs af tre kontinenter, og noget skilte sig særligt ud, når hjernen skulle holdes skarp.

Dit blodtryk kan svinge farligt, selv når målingen ser fin ud

Måleren viser pæne tal, og du puster lettet ud, men nye hjerneceller-fund tyder på, at gennemsnittet ikke fortæller det hele.

Træt efter vintertid? Søvnekspert fremhæver én bestemt type lys som nøglen

Mørkere eftermiddage trækker energien ud af mange de første uger efter urskiftet, men det er faktisk et helt andet tidspunkt af døgnet, der afgør, hvor hurtigt kroppen vænner sig til den nye rytme.

Græskar er mere end Halloween-pynt: Her er de dokumenterede sundhedsfordele

Den orange sæsonvare rummer stoffer, som forskerne har kigget grundigt på, men få af os når længere end til skraldespanden.

Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Forskere fulgte knap 60.000 voksne i seks år på tværs af tre kontinenter, og noget skilte sig særligt ud, når hjernen skulle holdes skarp.

Dit blodtryk kan svinge farligt, selv når målingen ser fin ud

Måleren viser pæne tal, og du puster lettet ud, men nye hjerneceller-fund tyder på, at gennemsnittet ikke fortæller det hele.

Træt efter vintertid? Søvnekspert fremhæver én bestemt type lys som nøglen

Mørkere eftermiddage trækker energien ud af mange de første uger efter urskiftet, men det er faktisk et helt andet tidspunkt af døgnet, der afgør, hvor hurtigt kroppen vænner sig til den nye rytme.