Danske forskere har netop offentliggjort et af de største genetiske studier om saltbalance til dato.
Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.
Studiet blev muligt takket være adgang til store mængder genetisk materiale fra danske biobanker, herunder Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank.
Kombinationen af genetiske data og sundhedsoplysninger som natriumniveauer har givet forskerne en unik mulighed for at afdække komplekse sammenhænge.
Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein
Ifølge seniorforsker Bjarke Feenstra viser det, hvor stærke forskningsressourcer Danmark råder over, og hvordan de kan bruges til at skabe ny, vigtig viden om kroppens biologiske processer.
Hjernens påvirkning
Studiet analyserede genetiske data fra næsten 188.000 personer har et forskerhold fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet identificeret 31 genvarianter, der har betydning for reguleringen af salt i blodet.
Forskningen peger særligt på hypofysen – en lille kirtel i hjernen – som central aktør i kroppens evne til at opretholde en stabil saltbalance.
Ifølge Niklas Worm Andersson, læge ved SSI og førsteforfatter på studiet, er de identificerede genvarianter involveret i biologiske processer, der direkte påvirker natriumkoncentrationen i blodet.
Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19
“Vores studie bidrager til forståelsen af, hvorfor nogle mennesker er mere sårbare over for påvirkninger af saltbalancen. Det er en viden, der vil kunne bruges i fremtidig forskning – som forhåbentlig på sigt kan føre til udvikling af bedre behandling eller forebyggelse af for lave saltniveauer i blodet”, forklarer han i pressemeddelelsen.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.