I mere end 25 år har forskere fra Northwestern Medicine studeret en særlig gruppe mennesker over 80 år, hvis hukommelse fungerer som hos personer i 50’erne.
Disse personer bliver kaldet SuperAgers og udfordrer forestillingen om, at kognitiv svækkelse uundgåeligt følger med alderen.
SuperAgers udviser en usædvanlig evne til at fastholde en stærk hukommelse, og mange beskrives som meget sociale og udadvendte.
Gennem omfattende undersøgelser har forskerne fundet en række fælles træk hos deltagerne, både i livsstil og i hjernens struktur.
Læs også: En hurtig nakkebevægelse kan udløse slagtilfælde
Ifølge professor Sandra Weintraub fra Northwestern University Feinberg School of Medicine har de mest banebrydende resultater dog vist sig, når forskerne har kigget direkte ind i hjernen.
Hjernen modstår aldring
Siden programmets start i begyndelsen af 2000’erne har næsten 300 SuperAgers deltaget i forskningen, og 77 af dem har doneret deres hjerner til videnskaben.
Undersøgelserne, som blev publiceret i Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association, har vist, at nogle SuperAgers helt undgår ophobning af de skadelige proteiner amyloid og tau, som forbindes med Alzheimers sygdom, mens andre har dem, men uden at de påvirker hjernen negativt.
Forskerne kalder det to forskellige mekanismer: modstand og modstandsdygtighed.
Læs også: Spedalskhed vender tilbage i EU efter 40 år
Den første gruppe producerer ganske enkelt ikke de skadelige proteiner, mens den anden formår at leve upåvirket af dem.
Samtidig viser scanninger, at SuperAgers har en usædvanlig tyk hjernebark og et velbevaret område kaldet den anterior cingulate cortex, der spiller en central rolle for beslutningstagning, motivation og følelser.
Livstilen til et langt liv
Selvom SuperAgers lever meget forskellige liv, har de ofte én ting til fælles: stærke sociale relationer.
Denne egenskab går igen som en mulig forklaring på deres kognitive robusthed.
Læs også: Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine
Forskerne har fundet, at deres hjerner rummer flere særlige nerveceller, som menes at understøtte social adfærd og følelsesmæssig forståelse.
De nye resultater peger på, at skarp hukommelse i høj alder ikke blot er et spørgsmål om held, men om en særlig biologisk og social kombination.
Ifølge Sandra Weintraub åbner denne viden for udviklingen af fremtidige metoder, der kan beskytte hjernen og måske forsinke eller forebygge demenssygdomme.
Artiklen er baseret på informationer fra Alzheimer’s & Dementia: The Journal of the Alzheimer’s Association.
Læs også: Ny forskning: GLP-1-medicin forbindes med lavere risiko for epilepsi
Læs også: Mørk chokolade kobles til langsommere biologisk aldring