National Geographic rapporterede, at hjemmetests for flere forskellige seksuelt overførte sygdomme fik et løft med teknologier, der gør selvindsamling af prøver muligt og reducerer behovet for fysiske klinikbesøg.
Dette øger screeningsfrekvensen og mindsker risikoen for uopdagede infektioner.
Et andet diagnostisk projekt med bred rækkevidde er U.K. Biobank, der ifølge National Geographic nu omfatter over en milliard billeddannende undersøgelser fra tusindvis af frivillige.
Datamaterialet bruges til at analysere, hvordan kroppens organer ændrer sig over tid, og allerede nu peger forskningen på tydelige forbindelser mellem hjerte- og hjernesundhed.
Læs også: Ny forskning: Korn og kartofler kan ikke erstatte hinanden i kosten
Nye tilgange til behandling
Derudover blev symptomlindring i overgangsalderen udvidet med ikke-hormonelle lægemidler, som kan anvendes af patienter, der ikke tåler klassisk hormonterapi.
Samtidig blev adrenalin i næsesprays introduceret som en enklere tilgang til håndtering af akutte allergiske reaktioner.
Forebyggelse af HIV fik også et konkret løft gennem et nyt injicerbart præparat, der kun kræver halvårlige doser.
Verdenssundhedsorganisationen vurderer, at denne model kan reducere barrierer for indsatsen, særligt for personer, der ellers har begrænset adgang til forebyggende behandling.
Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?
Skræddersyede gener og bugspytkirtelkræft
Forskning publiceret i the New England Journal of Medicine viser udviklingen af en skræddersyet CRISPR-behandling til et spædbarn med en sjælden genetisk defekt.
Behandlingen blev designet til netop dette ene barn og leveret direkte til leveren.
Forskere har i 2025 identificeret en mulig metode til at hæmme udviklingen af bugspytkirtelkræft på et meget tidligt stadie.
Ved at blokere proteinet FGFR2 i forsøg på både mus og menneskeceller kunne de forhindre præcancerøse celler i at udvikle sig yderligere.
Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre
Der findes allerede lægemidler, der kan hæmme dette protein, og forskere ønsker derfor at teste tilgangen hos personer med forhøjet arvelig risiko, selvom kliniske forsøg stadig mangler.
Kilder: National Geographic, WHO og the New England Journal of Medicine.
Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig